Film før afrejse

Så fik jeg over en hyggelig lunch i Århus beroliget min urolige moder, der var blevet extra nervøs for mig, efter at have læst mit blogindlæg om gudsforladthed i Guds eget land mv. Hun er nu blevet forholdsvis rolig, og de små ting er ved at komme på plads. Så kan jeg forhåbentlig med sindsro lege skabs-socialist i Fælledparken på mandag. Med pakket, næsten neongrøn rygsæk og det hele. Nå, men jeg faldt lige over denneher film, Hostel, og har fået en næsten morbid lyst til at gå ind og se den. Plottet handler nemlig om en omgang grusom vold, der går ud over sagesløse, unge amerikanske backpackere, der rejser rundt et sted i periferien af Europa. En af filmens bagmænd er Quentin Tarantino, vist nok. Ham der også excellerede i god, gedigen splat i en af mine yndlingsfilm, From Dusk Till Dawn. Det er næsten skidt, at de andre tager ind og ser Match Point her til aften, for den fik jeg altså set i torsdags. Mon ikke der er muligt at hooke en hurtig, ikke-allerede-optaget biograf date m/k op, så jeg kan få extra kriller i maven over at rejse?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *