Mere boligjagt

Boligjagten er ved at komme op i omdrejninger igen. Sidste uge var jeg i Malmö med en ven, der vist endegyldigt slår sig ned hinsidan. Vi kiggede på lejligheder, og derovre har de altså en anden standard. Så fik jeg hele 2 tilbud fra Privatbo, og mit hjerte hoppede op og så igen ned. Det viste sig, at de var på hhv. 30 og 35 m2. Ukueligt optimistisk som jeg jo er, mente jeg at det ikke var størrelsen, men gørelsen det gik ud på. Og så var de røvbillige. 1500 og 1700 kroner om måneden. Så besteg jeg, sammen med en bebumset teenagedreng og hans forældre, begge diminutive lejligheder af nærmest polsk standard. Så var tonen lissom lagt an – studenterhybel. Rod, M-blade og sanmenkrøllet toiletpapir her og der. Fint nok, hvis man har boet alt for længe på 10m2, eller hjemme hos forældrene. Men man skal, ligesom så meget andet i livet, jo gå op i standard og ikke ned. Så selvom Marcello måske kunne trænge til mere aktiv pendling mellem de ydre boligkvarterer og city, så vil jeg hellere bo diminutivt og centralt frem for diminutivt og perifert, selvom jeg kunne spare en tusse hver måned. Seneste tilbud er så en lejlighed på 69m2 og 3 værelser i Sydhavnen. Nu håber jeg så bare ikke, at jeg igen får mistanke om at lejlighedsejeren er drattet om og først er fundet uger efter, som sidst. Det er faktisk herligt at kunne være i stand til at vælge til og fra, selvom det ikke drejer sig om frederiksbergslejligheder til et par tusser om måneden. Da jeg flyttede til byen i 2001 måtte jeg tage til takke med små værelser og korte fremlejeophold. Så lidt er der da sket, og nu er næste skridt så at rykke til en rigtig menneskebolig. I den ideelle verden hedder det jo, at alt godt kommer til den, der venter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *