Smukke guder

Her forleden sad min mor og jeg og voldåd burgere på Pussy Galore’s Flying Circus. Som den sindige nordjyde hun er, har hun ikke for vane at sige ret meget. Men på et tidspunkt begyndte hendes øjne at flakke uroligt på et punkt bag ved mig. Gud sad nemlig lige skråt bagved mig. Og ja, mine damer, Gud. I min personlige terminologi er det beskrivelsen for en helt abnormt smuk mandsperson. Men altså, min ellers jordnære moder fik så spottet hamher Gud på caféen, og på den måde fandt jeg ud af, hvor jeg rent genetisk set har min æstetiske sans fra. Alt ved hamher Gud var noget nær det fuldente. Den skødeløst anlagte frisure, øjenfarven, skægstubben. Han var smuk. Godt nok forstyrrede hans alt for lille numse, da han forlod cafeen – men han var altså smuk. Og det er faktisk ikke så ofte, at mænd får betegnelsen smuk, når jeg tænker over det. Brad Pitt er smuk, som en af de få. Der er faktisk forskel mellem at være smuk og lækker, når man er en mand. Jeg tror ikke, at smukke mænd scorer lige så meget som lækre mænd. Pigerne nøjes med at se andægtigt på dem. Kommentere dem i det skjulte. De smukke mænd bliver beundret, men få piger tør rent faktisk at nærme sig dem. Med mindre de altså er temmelig udadvendte og charmerende. Lækre fyre er ikke altid smukke, de kan være lidt skæve, en stor næse, lidt mave, for lidt hår på hovedet. Men de har til gengæld så meget andet, der kompenserer for det. Man kan slappe af sammen med dem uden at føle, at man er i audiens. Og derfor er de så uendeligt meget farligere for os almindelige piger end smukke Guder i grunden er. Nå, jeg ved egentlig ikke helt hvor jeg selv vil hen med denneher smøre, men lur mig om der ikke er noget om det?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *