Religiøs surferdude

Forøvrigt, ham den der lækre surfinstruktør. Faktisk chokerede han mig en smule, inden vore veje skilledes. Altså, jeg har en ide om at surferdudes er sådan nogle fordrukne, forhorede og alt for solbrændte stoddere. Letlevende mandspersoner, der ikke laver andet end at surfe i både vand og i et hav af damer. Nogle af dem kan ganske vist være ganske delikate at beskue, men indeni dem må der gemme sig et studie ud i mandlig proskusiøsitet. Men altså, min surfinstruktør. Han fortalte, at han ellers havde taget søndagen fri for at….. gå i kirke. Først troede jeg lige, at han jokede. Men så “I have read my Bible to the morning coffee.” Og derefter “I usually pray every day.” Så begyndte det at dæmre for mig, at manden faktisk mente det fuldstændig gravalvorligt. Og det sidste, som stadig kan få mig til helt rystet at klukke indeni: “I read the Bible every day. It really changed my life!” Endvidere foreslog han mig at prøve at læse Bibelen, efter at jeg havde sagt at jeg aldrig havde læst den. Og til afsked “Even if you dont believe, God bless you.” Sådan. Hvem skulle have troet det om ham? Nå, men i morgen skal jeg sammen med 3 ikke-religiøse engelske fyre prøve noget, der hedder boogieboard. Det skulle være en hel del lettere, så jeg slipper for at føle mig som en desperat sprællende klumpfisk ude i det frådende hav.

0 tanker om “Religiøs surferdude”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *