Sofasplat og surferdudes

Ooohhh, der findes næsten ikke ord for hvor skønt det er, at få mulighed for at ligge på langs på en stor, blød sofa, når man ikke har kunnet gøre det en hel måned. Og derhjemme har jeg faktisk heller ikke engang sofa. Men her ligger jeg så med stængerne oppe og splatter ud med Maggie på skødet. Tømmerkvinderne og jeg ankom her i eftermiddag til Huntington Beach. Eller Surf City, som de foretrækker her i byen. Her er der en klar blå himmel, strand lige udenfor og endnu flere palmer. Vejret var begyndt at blive lidt småkedeligt i San Diego. Her er der masser af surferdudes, og på verandaen hænger der en masse våddragter og blafrer i vinden. Der skulle, i følge en veninde til min mand i SF, være nogle cute døve surferfyre her i byen, så jeg håber at jeg på en eller anden måde kan hookes op til nogle lektioner i surfning. Men ellers har min nye “far” her på hostellet lovet at give mig undervisning i både surfning og boogieboard i morgen. Det med far er en intern joke, der opstod på interrail i 1999. Når sådan nogle søde, små døve piger render rundt, kan de der lidt ældre hostelfolk ikke lade være med at stå pinde for at hjælpe en. Gennem tiderne har jeg mødt en masse af dem. Og så også her. Og det skal da naturligvis udnyttes groft, hvilket jeg skam også har tænkt mig at gøre. Hvor jeg glæder mig til at prøve at surfe i morgen. Er pjattet med alt det, der har med vand at gøre. Så planen er at nyde livet her på den ganske tilbagelænede måde i nogle dage. Inden turen går til Los Angeles, som – vræl – er sidste destination inden jeg skal hjem igen om en lille uges tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *