Endnu en rejsepost

Så sad vi der og spiste burritos. Mig og stjernerne på Hollywood Boulevard. Og gloede på alle de defilerende turister med deres evigt blitzende kameraer. Maden blev fordøjet i Baja Fresh, en amerikansk kæde, der er leveringsdygtig i frisk og lækker mexicansk mad, serveret med et smil. Udenfor stod den kinesiske teater, hvor japserne forsøgte at slå hinanden i at tage forudsigelige rejsebilleder. Jeg er efterhånden blevet fuldstændig kold overfor at spise alene. Falder i staver hele tiden, ind i min egen tankeverden, hvor der sker masser af ting og sager. Men det var så sidste aften jeg udstillede min ensomhed offentligt, for fra i morgen af er jeg i selskab med to gamle mennesker frem til på søndag. Det er faktisk næsten en familær blind date, for jeg har ingen ide om hvordan hverken min farfars søster eller hendes mand ser ud. Eller hvordan de er. Men de virker meget flinke. Det er muligvis også sidste gang jeg blogger fra USA. La Casa i San Fernando Valley er ikke udstyret med Internet, for der er jo (endnu) en vis aldersgrænse for hvor entusiastisk man kan være med netsurfningen. Også selvom man er amerikaner. Nå, men Hollywood. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Blev faktisk lidt overrasket over, hvor uhumskt det var. Hollywood Boulevard var muligvis storslået i de brølende 20ere. Men der er ikke så meget at se nu. Synes jeg i hvert fald ikke. Men i morgen regner jeg med at se de kendtes kirkegård og shoppe på Melrose Avenue mv. Så skal jeg også se UCLA, Paul Gettys Center, Venice/Malibu Beach og hvad der ellers dukker op. Hvis jeg ikke skriver før, så er jeg i hvertfald hjemme igen mandag aften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *