Handywoman

Så er jeg vendt hjem i totalt hvidprikket og svedig tilstand. Jeg har små, hvide prikker strøet ud over det hele. Det er da heller ikke til at male et par små minivægge uden at vælte halvdelen af malingen ned over sig selv. Og at jokke i det, så der kommer små, hvide prikker ud over alle (de tre) gulve i lejligheden. Neglelakfjerner, anyone? Og så havde jeg gang i en meget macho lys-projektor, fordi klokken lige pludselig var blevet lort om natten. Svedigt. Altså, hvis man lige tænker på de tropiske nattetilstande, der hersker i øjeblikket i kombination med det gigantiske lysmonster. Og inden da havde vi flået sådan cirka tyve lag klisterpapir af køkkenhylderne. Helt ned til det småblomstrede 60’er klæbepapir. Og så fik jeg udført det bedrift at balancere med malerstige og malerkost på Marcello. Hentet aftensmad fra den lokale pizzapusher ligeså. At flytte er godtnok et noget større projekt end antaget ved første øjekast, så jeg får røvtravlt i morgen. For betteputtelejligheden kunne altså godt trænge til en kærlig hånd. Overalt. Og så var det forøvrigt kun lidt uhyggeligt at skulle gennem loftet for at komme ned af trappen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *