Camp-media-slaveri

Jeg havde fuld-stæn-digt svedt ud, at det er lørdag aften, og at alle andre svanser rundt i deres ungdommelige overmod med cocktails i hånden på diverse natbeværtninger. Eller, selvfølgelig ikke alle. Men sådan kan man nemt komme til at føle, når man sidder alene hjemme lørdag nat med sine udstående øjne rettet mod computerskærmen. Nå, men jeg har nu altså mine udstående øjne rettet mod computeren af helt andre årsager. Er nemlig i fuld gang som camp-media-slave her på World Federation of the Deaf Children Camp 2006. Nu har jeg arbejdet nonstop med bladlayout og videoredigering siden fredag eftermiddag, så jeg flader lige lidt ud, mens makkeren jonglerer med noget HTML-gejl. Det her har kostet sindssygt meget blod, sved og tårer så jeg vil dælme også have, at vores slaveri skal flashes. Tjek nyhedssitet ud og grin af mine latterlige engelskkundskaber på forsiden. Men ham Adam, som jeg personligt har fotograferet og skåret ud i Photoshop, han er da sød, ikke? Det skal dog tilføjes, at jeg ikke har fundet på navnet selv. Men han skal helt sikkert interviewes til det trykte blad, noget vi kan se frem til at begynde at rode med om små syv timer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *