Mig og Einar

I disse dage har jeg fået mig en yderst ubuden og uvelkommen gæst. Nu tangerer mit navnemani ekstremiteterne, for jeg kalder den allerede i tankerne for Einar. Og den skal dælme ikke have noget navn, fordi den er monstergrim og ekstremt fæl at beskue. Brun, alt for flagrende, vild og ikke mindst, scary. Einar er en brun, abnormt oversize og ulækker nattesværmer på cirka fem centimeter, der på det allerkraftigste insisterer på at bo lige netop her. Den forlanger at brede sig på mine nymalede, hvide stukke, så jeg ikke kan undgå at fokusere på dens overvældende in-your-face grimhed. Jeg har prøvet alle mulige metoder for at få den ud. Slukke lyset et sted, tænde lyset et andet sted. Det endte hver gang med at vi begge desperat flaksede vildt rundt, den mod lyset, og jeg med papir eller andre lige-ved-hånden håndvåben og med et bankende hjerte. I morges åbnede jeg vinduet, og den flaksede vildt ud af vinduet. Endelig. Men her til aftes tronede den atter på mine hvide vægge. Jeg greb så resolut et nummer af Costume og fik forceret den ud af vinduet. Og så fløj den straks tilbage med kurs lige mod mig. Altså, den ville flyve mod mig og sikkert ramme mit ansigt. Og så blev jeg helt hysterisk. Rasende viften med bladet, ved ikke rigtig hvad der skete, men jeg er positiv. Håber virkelig, at den er ugenkaldeligt ude i mørket. Mine nerver kan altså ikke holde til sådan en gæst. Skrid, Einar!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *