Cykeltrafik

Nu er hverdagen jo så småt ved at indfinde sig, og jeg skal derfor til at vænne mig til en anden rute end trekantsområdet Amagerbrogade-KUA-city. Det betyder dermed at jeg skal pendle fra Nørrebro st. området til city-KUA via. Borups Allé eller Nørrebrogade, alt efter destination, smag og behag. Og mit ellers så urørlige temperament er allerede blevet sat på prøve. Er der noget der kan gøre mig indædt rasende, så er det ældgamle bedstemødre foran mig i svømmehallen eller decideret livstruende, slingrende cyklister der i sneglefart breder sig over hele midterrabatten på en gade a la Nørrebrogade. Man kan ligefrem se, hvad der er for nogle typer, der er potentielle faremomenter. Tit er det ældre, ofte etniske mænd (slingrende) og i nogle tilfælde yngre piger på bedstemorcykler (midterrabatten) der sætter mit blod i kog. Og så de tosser, der så absolut skal køre parvis på de smalle gader. Nogle mennesker har bare ikke skyggen af en cykel-gen. Og ikke nok med det, vi andre bliver jo også udsat for fare. Især mig, da min cykel ikke ligefrem er verdens bedste. Den er vældig gammel og har kun fodbremser. Engang var der en pige, der bare sådan helt uden nogen form for varsel bremsede op på Nørrebrogade, og klonk. Røg lige ind i hende, da jeg ikke kunne nå at bremse. Men så kunne hun jo bare lære det. Ja, hvad er det ikke lige, at tæt cykeltrafik gør ved mit ellers så fredsommelige og milde væsen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *