D-vitaminer og kulør

Nu må det altså gerne komme tilbage, det sommervejr. Pausen var tiltrængt, men nu skriger korpussen atter på D-vitaminer. Jeg er slet, slet ikke klar til efterår. Hør, vi har jo sådan teknisk set cirka tre uger tilbage af sommeren. Også selvom jeg i nat drømte, at der sneede – i august. Besynderlige vejrfænomener er jo snart ikke længere noget særsyn i detteher land. Nå, men jeg prøvede så i stedet at fake mig til lidt sommerkulør i går aftes. Personligt synes jeg, at alle selvbrunere lugter på lige præcis samme sært plastikagtige måde, når de har arbejdet sig ind i de øverste hudlag efter et stykke tid. Og så virker de klæbende. Men man kan jo ikke bare gå i bad, for så forsvinder effekten jo. Og hvis man ikke lige selv kan smøre den øverst på ryggen, der hvor man ikke kan nå, ja hvad så? Den geniale løsning benyttede jeg mig af i går. Selvbruner i spray fra Garnier. Vældig snedigt. Indtil jeg fandt ud af, at de små selvbrunerpartikler dryssede lige så fint ned på gulvet efter at have bestøvet min semi-blege krop. Og at jeg var lige så klæbrig og plastic-dunstende som altid – blot med et smattet gulv til følge. Jeg har et andet og meget bedre forslag. Hvad med at den der sol snart kom tilbage? Så kunne jeg jo snildt ligge på stranden, læse bøger af forfattere med mærkelige navne og opnå lidt af årets sidste tan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *