Nordjylland

Faktisk er det her sådan cirka for millionte gang denne sommer, at jeg er væk fra min diminutive hybel. Og det er fandme sidste gang i år at jeg tager væk. Dog er det stadig i Danmark jeg befinder mig, hjemme hos mit mødrene ophav i Nordjylland. Her skal jeg bruge en lille uges tid på at læse masser af bøger, se forskellige dvd film, spare penge, gramse på dyr (husets lille patriark Kalle og to søde gæstekatte) spise mor-mad, drille min lillesøster, arbejde lidt på computeren, dyrke nærkontakt med edderkopper og andet kryb, flade ud på sofaen, ae bløde hestemuler ude på gården, checke en eller to loppemarkeder ud, sove unaturligt længe, dryppe tæerne i Limfjorden, besøge Aalborg og måske endda få en injektion natur og frisk luft ind i mine pulserende storbyårer. Hvis jeg er heldig, bliver der endda også tid til lidt gedigen, gammeldags kedsomhed og hvis jeg er heldigere endnu, kan jeg få lidt sol ude i haven.

Nyfortolkning af Mebbe & tilfreds/utilfreds Missekat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *