Den mest eksistentielle post ever på mebbe.dk

Tidligere skrev jeg. Meget mere end jeg gør nu. Stolper op, vægge ned. Vægge op, stolper ned. Selv den mindste begivenhed kunne dissekeres på bloggen. Nu skriver jeg ikke så meget, jeg tænker. Tænker og tænker. Tænker så det knager. Jeg kunne ikke rigtig blogge om det, da det er for seriøst. For alvorligt og eksistentielt, lissom. Jeg er bange for at det bliver for personligt. For selvudleverende. Og så på nettet, hvor alle kan finde det. Min blog er jo eller sød og sjov, hverdagsagtig og let. Ikke noget kompliceret. Det ligger slet ikke til mig at være dyster. Men jeg tror også det er en slags form for en 25 års krise, det her. Måske ikke krise ligefrem, da mit humør er fint nok. Og heller ikke 25 års endnu, da jeg stadig er 24 år. Måske en tidlig 30 års krise, jeg ved det ikke.

Men det går ud på, at jeg tænker. Hvad er det jeg laver, hvem er jeg, hvor er jeg om 5 år? Hvad er det jeg vil med mit liv, hvordan tager jeg bedst af det kæmpe tag selv bord, livet er. Er det ikke nu, der skal handles, hvis jeg gerne vil nå at smage ordentligt på livet? Der er så mange muligheder, og det er et stort puslespil. Der er også nogle ting, jeg gerne vil have, som jeg ikke har, og som jeg ikke kan købe eller argumentere mig frem til. Må indrømme, at jeg faktisk gerne ville have en kæreste, men det går ofte bare galt, det der med de så skønne og samtidig så umulige drenge. Om skønne, men lige så umulige mig. Mine venner forpupper sig i tosomhed, og tingene er ikke de samme som de var før i tiden. Og det kan ind i mellem godt føles lidt som at jeg er skæv, fordi jeg ikke dyrker parforhold. At der er noget galt med mig, fordi jeg ikke har haft en rigtig kæreste længe. Men på den anden side, handler livet egentlig om at finde en kæreste og indhylle sig i ham, os to og alt det der? Formere sig? Har vi virkelig så travlt med den slags, og kan det ikke risikere at være en hæmsko for ens ambitioner med livet?

Handler livet ikke lige så meget (eller mere) om at lave de ting man brænder for, forfølge ens drømme, tilrettelægge ens uddannelse herefter, bruge ens netværk aktivt, søge ud i verden? Mulighederne er sindssygt mange, og jeg ved, at jeg kan springe ud i dem. Jeg har modet, kompetencerne og ambitionerne. Det handler simpelthen om at klikke sig frem, finde informationer, kontakte forskellige mennesker. Sætte ting i gang. Jeg læser film og medievidenskab med et halvt års forsinkelse, jeg er i gang med at lave mit bachelorprojekt (som skal munde ud i en dokumentarfilm om Siljas ambitioner) og jeg tager et spændende kursus på universitetet, som handler om innovation og iværksætteri. Til jul er jeg bachelor, og så kan jeg vælge løs. Jeg kan arbejde, jeg kan rejse, jeg kan læse videre. Jeg vil gerne læse på den journalistiske overbygning, jeg vil gerne læse medievidenskabelige overbygning eller noget mere business-orienteret på Handelshøjskolen. Mulighederne er så mange. Men puh, hvordan tager man det lige skridt for skridt?

Jeg ved hvad jeg vil med min uddannelse. Lyset for enden af tunnellen begynder at vise sig. Praktik, udlandsophold, nogle fag og så speciale. Jeg vil arbejde med journalistik, møde mennesker, skrive om dem, om livet, om alt muligt. Jeg vil have folk til at reflektere, at more sig, at oplyses. Der er så mange ufortalte historier. Jeg vil eksperimentere med forskellige medier, tryk, foto, web og levende billeder. Jeg vil kombinere arbejdet og det faglige med at komme ud i verden. Jeg vil gerne være selvstændig, være min egen og jeg vil gerne tjene rigtige (og mange) penge på det jeg kan. Jeg vil dygtiggøre mig, forbedre mine kompetencer og jeg vil gerne samarbejde med en masse mennesker. Jeg er ikke bange for at være leder, og jeg synes det er spændende. Jeg er heldig at kende ret mange mennesker såvel i Danmark som på den internationale plan gennem mit frivillige arbejde og mine rejser. Og til den tid, hvor jeg kan realisere mine drømme, håber jeg sguda altså at jeg har fundet ham, der er ligesom mig, og ham der virkelig vil mig, ligesom jeg virkelig vil ham. Ham, der er inspirerende, sjov, flabet, sød, charmerende, lækker, giver modspil og passer på mig. Åh, er det ikke det hele, det handler om? Hvis jeg nu lige citerer Jens Jørgen Thorsen: “Jeg maler for at få fisse” – nå, men jeg springer altså ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *