Kursus på KUA

I dette halvår tager jeg et kursus på universitetet. Det er virkelig en underholdende omgang. Hver torsdag dukker jeg så op på dunstende gammelkua, humanismens højborg, eller Søndre Campus som det jo så fint hedder nu. Jeg troede ikke at morskab i den grad kunne eksistere sådan et sted, men det kan det. Det tangerer næsten et freakshow hver gang en ny oplægsholder dukker op. I sidste uge kom der en direktør i et dyrt jakkesæt. En fyr, der virkelig var af den gamle ledelsesskole. Manden mente ikke at man kunne have et ordentligt liv som lønslave, og slet ikke hvis man tjente under en million om året. Og venner? Ned i kværnen med dem, ellers stikker de en i ryggen. Sådan, dér. Sådan noget er sand benzin på det humanistiske bål, og holdets ekstreme new-age freak var mildest sagt uenig med ham i spørgsmålet om livsværdier. En meget underholdende omgang. I dag kom der så en nuttet, 90-100 årig læge og fortalte om sin opfindelse. Noget der kunne måle gennemstrømningen af blod og fedt, et eller andet. Meget lidt røg ind på min personlige lystavle. Manden formåede så at få pludret i to timer uden at vise så meget som skyggen af årsagen til hvorfor han overhovedet var til stede på kurset. Tiøren faldt lige præcis fem minutter inden han sluttede. Ah, derfor. Nå, okay, ja. Og jeg er allerede begyndt, helt diskret naturligvis, at holde af holdets brogede personsgalleri. 80% fyre, deriblandt et par hunks, et par nørder og så alle os andre. Ja, okay, jeg er nok også en af freaks’ene, som jeg sidder der med mine to fnisende tegnsprogstolke. Ham der new-age freaken gør ellers et stort indtryk på mig. Tænk, at der rent faktisk findes den slags mennesker – og så i lyslevende live. Ud med den klassiske islændersweater, hønsestrik, guitar, linsesuppe og duftpinde og ind med holisme, biodynamik, urværk, Gud, tantra, bioenergi, clairvoyance. Velkommen til KUA år 2000. Det er dælme underholdende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *