Mig og min bankrådgiver

Jeg tror, der er noget om, at yngre mandlige bankrådgivere simpelthen, per definition, er lækrere end de fleste andre faggrupper. En af vennerne er ved at hive et banklån hjem, men det lyder nærmere som en scoring, idet bankrådgiveren beskrives som “min lækre mørkhårede bankrådgiver med blå øjne, gode fodbold ben og stramme balder, lækre skægstubbe og blå hunde øjne” Ham bankrådgiver-lamsebamsen skulle lystre navnet Jesper, hvilket min ex-bankrådgiver også hed. Oh my. Gad vide om de er identiske, en og samme person? Han var altså lækker, den Jesper. Han arbejdede i Danske Bank på Østerbro, dengang jeg boede der, og af en eller anden (økonomisk) grund mailede vi en del frem og tilbage i en periode, og det endte med smileys og små, uskyldige hentydninger på bedste Sille’ske vis. Mødte ham faktisk endda i byen en aften efter at vi havde været i biografen, og hvor han smilede stort og vinkede. Sådan noget gør man jo ikke, hvis man er en sur, gammel bankrådgiver, vel? Gad vide, om han er konverteret til Nordea, ligesom jeg er konverteret til Forstædernes Bank? Og at han nu tilhører min ven? Der er ikke noget som en lille, ganske uskyldig betagelse af ens bankrådgiver. Desværre er min nuværende en ung pige, så den glæde har jeg i hvert fald ikke længere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *