Motionering

Det begyndte med den famøse løbetur i søndags, vistnok. Lige siden har jeg fået øjnene op, for at jeg da selvfølgelig skal begynde at motionere. Naturligvis. Den halve time om dagen for at holde doktoren væk. Måske endda en sund hobby. Kajak, ridning, løb, tennis, squash. Måske. I hvert fald ikke noget medlemskort til et eller andet ulækkert fitnesscenter med en måneds træning og elleve måneders kronisk dårlig samvittighed. For at lægge blødt ud har jeg så okset rundt i svømmehallen og på cykel de seneste dage. Og de er nogle lalleglade jubelidioter, dem der siger, at man får fornyet energi af det. Det er sateme løgn. Løgn. Jeg føler mig her på tredjedagen med øget fysisk udfoldelse mere som en slatten karklud. Var hamrende træt i går aftes, og jeg er stadig træt, men kan ikke sove meget længere. Så jeg har valgt at bare rende zombieagtigt rundt med strittende morgenhår, det kræver jo heldigvis ikke megen fysik for at læse. Men hør, er det her egentlig meningen? At man sådan skal føle sig så ekstremt mørbanket? Vi lader det komme an på en prøve. Lidt lettere, regelmæssig motionering og fysisk aktivitet de næste par uger, og så forventer jeg at springe rundt om om fjorten dage. Ellers er de løgnere, hele bundtet af hysteriske motionsentusiaster.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *