Volver

Så gjorde jeg det igår. Tvang en stakkels mand med ind i Almodóvarland. En injektion latino-kultur med først mexicansk mad og efterfølgende spansk film i Empire. Ah, hvad skal man sige? Fantastica. Jeg kunne ikke lade være med at få et lille crush på Penelope Cruz i Volver. Raimunda hed hun i filmen. Bare den måde Almodóvar portrætterede hende som en moderne arbejderklasse-Sophia Loren med fuldent, spændstig kavalergang. Bryster lige ned i opvasken, så charmerende Almodóvarsk. Et soleklart manifest af den homoseksuelle fascination af de kvindelige attributter. Og så havde hun også flotte, slanke ben i stiletter og fin, fin numse i nederdele og kjoler. Sådan vil jeg også se ud. Alle de beskidte tricks, man som femina kan benytte sig af. Dramatiske, spanske bevægelser, den søde, vældigt spanske måde at mime på, gnistrende, sorte øjne. Lækkert hår i skødesløst opsatte frisurer med tilfældige, sorte tjavser ned i panden. Jeg vil også stavre rundt i stiletter og være sart, delikat, yndefuld og samtidig bomstærk (hvordan kan man ellers tonse en fuldvoksen, død mand op i en kummefryser helt alene?) Vi norrøne matroner kunne godt lære lidt af den latinske yndefuldhed. Selve filmen var også dejlig – i et roligt tempo fik vi alle de sædvanlige Almodóvarske finesser serveret i små, mundrette og farverige bidder. Lige som de stykker chorizo og andet frisk, spansk gastronomia som Raimunda serverede fra restauranten. Det eksplosive personsgalleri var naturligvis til stede. Luderen, mater familias, barnet, den gamle kvinde. Smaskende, feminine kindkys over hele linjen. Og allesammen var de stærke kvinder, der overskyggede de elendige, liderlige og dumme mænd fuldstændigt og totalt. Som noget nyt var der også spøgelser fra fortiden med for at løse op på de ufortalte sandheder. En ren fornøjelse at se. Både visuelt og emotionelt. Skøn film. Stående applaus til evigt superdelikate ms. Cruz.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *