Hvis du ikke sender…

Jeg indrømmer det grædende. Jeg var en af de børn, der sendte den her besked videre: “Mit navn er Cordelia. Jeg har ikke et ansigt, for jeg døde i en brand for tre år siden. Hvis du ikke sender dette til 10 personer, kommer jeg ind på dit værelse i aften og stirrer på dig. Jeg ser ud som en treårig med rødt hår – uden ansigt. Jeg kommer til dig hver nat. Du har syv minutter til at sende videre” Ja, jeg blev bange. Hoppede i med begge ben og ekspres-sendte til samtlige uskyldige personager i min telefonbog. Bare for en sikkerheds skyld. Nu skal jeg retfærdiggøre det med at jeg modtog beskeden på en mørk trappetrin på vej hjem fra en date. Det i sig selv er jo scary. Altså ikke daten, men det mørke trappetrin. Og den snert af uhygge, et lille stykke højteknologi kunne vække i mig. Og så bor jeg jo i teknisk forstand også alene oppe på et loft, hvilket i sig selv er en uhyggelig tanke. Nå, men jeg vidste da udmærket godt, at det var noget værre fis. Daten responderede da også straks på min sms med en sigende bemærkning om, at det altid var hyggeligt med lidt nattebesøg. Så Cornelia kunne bare komme an. Nu er jeg ikke lige til den afdeling, så det syntes jeg ikke. Men hvis den besked var noget i retning af “Mit navn er Adonis. Jeg har et smukt ansigt, fordi jeg har været en græsk gud i århundreder. Hvis du ikke sender dette til 10 personer, kommer jeg ind på dit værelse i aften og gramser på dig. Jeg ser ud som en 25-årig med sort år – med kyssemund” så kan jeg da godt love for, at jeg i hvert fald ikke sendte den besked videre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *