I drifternes vold

Jeg føler mig som verdens flittigste studerende i dag. Sådan føler jeg mig altid, når jeg har tilbragt en hel dag bøjet over de tykke lærebøger på KUAs læsesaler. Desværre er det også sådan, at det sker alt for sjældent. Alt, alt for sjældent, faktisk. Også selvom jeg, ligesom med motion og rengøring, så udmærket godt ved at det er et spørgsmål om timing og om at komme UD af den forbandede hoveddør. Ud i verden. En af mine venner fortalte mig, at han efter en lille måneds tid på universitetet havde fattet, at det handlede om ikke at læse derhjemme. Tænk, at det tog ham en måned at finde ud af det. Respekt til manden. Jeg tror, det har taget mig mindst to år at lære, at hjemme-læsning og selvdisciplin for mig er to totalt uforenelige størrelser. Når der er nogen der siger, jeg skal møde klokken dit og dat, er der absolut ingen problemer fra min side med at dukke op. Det er egentlig rart at have aftaler, så man kan lægge makeup og tage noget pænt tøj på. Når man render rundt derhjemme, er der jo lissom ikke rigtig nogen ide i at gøre det. Ellers er jeg faktisk et ekstremt pligtopfyldende menneske, der sætter en stor ære i at overholde mine aftaler og at løse tingene bedst muligt. Bare ikke overfor lige præcis mig selv. Jeg blæser højt og flot på min egen personlige autoritet – den fornuftige hjernehalvdel har bare at holde kæft, når den ufornuftige ditto har valgt at følge drifterne. Nu har jeg en storstilet plan: Skemalægge min hverdag, så jeg kan putte lidt fast rengøring, motionering og læsning ind. Vældig snedigt, ikke? Pssssst… chokolade…. chokolade… KLAP i, stygge drift, du skal IKKE have noget chokolade nu, Mette. Skam dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *