Mere motionering

Det, der oprindeligt bare var endnu en gang kværulanteri over hvad for et helvede motion er, endte med en snak på (indtil videre) 17 kommentarer, hvilket er en af de længere diskussioner i kommentarfeltet her på bloggen, især i betragtning af, at jeg kunne være bedre til at respondere – men det viser jo, at kommentarerne sagtens kan leve deres eget liv, hvilket kun er hyggeligt. Anyway, den der motion. Det går stadig ikke så skide godt. I søndags tog jeg så min nye cykel, Marcello-erstatningen, det røde lyn, og cyklede derudaf. Langs strandvejen, ind i Dyrehaven ad den gamle port ved Klampenborg. Og så zigzaggede vi rundt gennem horderne af de øvrige søndags-skovgæster fra byen plus deres afkom. Jeg spottede så også et par heste og så Eremitageslottet. Ah, ridning. Jeg savner faktisk ridning – bare det at gramse på bløde, prustende hestemuler og kigge ind i de der store, brune hesteøjne. Mine bedste venner. Også selvom Monza, en livlig ox-araber jeg havde part på, engang præsterede at få vippet mig af, da vi legede Hubertus-jagt oppe nær Eremitageslottet. Og det var naturligvis lige for øjnene af en ung, lækker golfspiller, der derefter forsøgte at fange kræet. Det overgearede kræ spænede dog direkte hjem og jeg måtte gå hele vejen hjem med en forstuvet røv. Ihvertfald, ridning ER min motion, jævnfør kommentarfelt-diskussionen. Jeg rider bare ikke mere, da det er ret tids- og pengekrævende. Især, når jeg nægter at ride andre steder end den skønne dyrehave. Det må ellers være en gave af de helt store, det at have en motions-gen. Ligesom at vide hvad man vil. Der er dem, der allerede som otte-årige erklærede, at de ville være læger, og så bare har forfulgt målet. Der er jeg egentlig heldig, som otte-årig vidste jeg udmærket godt, at jeg gerne ville leve af at skrive. Men motion? Forsatanda. Udover ridning har jeg forsøgt med alt muligt. Nej, nej og atter nej. Motion er ulækkert, selvom al fornuft i mig siger, at det ER lækkert. Motion er sundt, motion forlænger livet, motion er lige så obligatorisk som at børste tænder om aftenen. Det er noget man gør, og noget, man elsker. Ja, ok. Men I skal vide at jeg kæmper.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *