Materiel tilfredsstillelse

Efter en uges optagelser til min dokumentarfilm ville jeg forkæle mig selv, og det er endt i et promiskuøst forbrugsorgie af dimensioner. Eller okay, måske ikke så drastisk, men jeg har brugt en hel masse penge på lækre ting til mig selv – hårdt tiltrængte ting, faktisk. Eller… ehm. I dag kravlede jeg så ud af sengen og til Super De Luxe loppemarked i Øksnehallen, og det var virkelig en oplevelse, selvom de der arrangører virkelig formår at flå en for penge (13 kroner for en lille pose chips til tømmerkvinderne og 20 kroners gebyr for at hæve penge) nå men trods en pænt høj prisleje vil jeg nu varmt anbefale markedet, som er meget bedre end alle Forums arrangementer, hvor folk kriblekrabler rundt som små desorienterede tissemyrer. Det er lige noget for fashionistas med masser af luksuriøst vintagetøj og de mest fantastiske beklædningsstykker designet af upcoming designere. Og så for indretningsnørder. Jeg fik så brændt nogle håndører af på ting med hver sin lille historie: Turkis sidebord til sofaen med bladholdere til mine mange magasiner, seks styks forskelligtfarvede glas til varme og kolde drikke designet og leveret af sød neger, flotte, unikke øreringe lavet af lammeskind i blåt og guld, designet af en af Siljas bekendte fra designermiljøet og så var det endelig et sølvfad fra Sverige julen 1937, som herhjemme skal bruges som dekorativ samlingspunkt for mine parfumeflakoner. Nu sidder jeg så her og er meget meget tilfreds med mine fund og mig selv. Skal kigge på mine ting resten af aftenen, for jeg er alligevel for kvæstet til at foretage mig andet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *