Os og vores små hvide venner

Jeg følte mig vældig smart og vældig foran da jeg købte min MacBook i San Francisco. Det var en lille måneds tid før alle de andre kunne få fingre i den. Min lille, strømlinede hvide ven, min livlinje til omverdenen – især som ensom rejsende i Californien. Det var fedt at flashe noget som ingen andre havde. Men nu? På læsesalen i dag kunne jeg observere mindst tre andre studerende med hver deres identiske hvide ven, og det samme var tilfældet i går. Faktisk har universitetet fået deres egen mobile mini mac shop med studierabat, og hvor alle gymnasiebørnene fra Øresundsgymnasiet lystigt shopper. Og så må jeg jo indrømme, at attraktionsværdien af min kære mini-Maggie på den måde støt er dalende. Hvornår bliver de så solgt som ugens knaldtilbud i Føtex? Måske jeg skulle være gået black i sin tid, men det var også økonomisk mere omstændeligt med en sort lille hjælper. Nå, men jeg er nu stadig superglad for min lille hvide ven, som snildt kan kastes ned i dametasken og dermed følge mig overalt. Det er helt sikkert noget andet end at have en kluntet PC, der hverken er æstetisk behagende eller handy. Mon ikke mac bagmændene- og kvinderne gnider sig i deres små, fedtede hænder ved tanken om de mange utrolliarder af penge, der triller ind på deres konto nu hvor mac er ved at blive mere mainstream?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *