Træt, men lykkelig

Så blev missionen gennemført med et resultat som jeg vil beskrive som ganske hæderligt. Lige nu sidder jeg og brænder lortet. Til dvd. Gennem weekenden nåede jeg at få oparbejdet massive bekymringsrynker i panden og at få groet et par tidlige grå hår af ren og skær ængstelse over at jeg havde fucket vitale dele af projektet op. Men redningen kom. Det er jo en ganske velbevandret hemmelighed os kvinder imellem, at det det hele handler om er, at få de skønne mænd til at arbejde for os. Bare man sørger for at styrke deres selvfølelse ind i mellem. Mit nødråb gjaldede ud i blogosfæren, og tre brave mænd blev min redning. Tak til Troels, Mikkel og Andy. Nu skylder jeg Troels et kys, Andy et knald og Mikkel mange tak. Ved nærmere eftertanke er det nok nærmere Mikkel der skulle have det der knald, da det var ham, der gjorde mig opmærksom på at man kunne finde tidligere gemte øjebliksversioner af det man havde lavet. Så var min dag reddet. Og ved hjælp af nisserne her på AV-gangen fremtryllede jeg så versionen fra før min verden ramlede sammen. Nu er det hele blevet klippe-klistret sammen, tituleret Stolthed og designerdrømme (titlen kunne nok være bedre, men jeg var altså ret meget under pres til sidst) – og jeg vil se om ikke jeg kan uploade en quicktime-fil med filmens samtlige 15 minutter og lægge den ud på cyberspace til offentlig beskuelse såfremt jeg får et OK fra de implicerede parter. Ja, hvis jeg har kunnet alt det der kan jeg vel nok også komprimere en lillebitte film.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *