Alder

I morgen er jeg ikke længere 24, men 25 år. Og dermed er jeg sådan set officielt midt i 20’erne. Men det er ikke noget i forhold til mine venner, som bliver en 27-28 stykker i 2007. Det er jo ekstremt voksent at være 28. Så er man i små børns øjne ikke en pige, men en dame. Det er helt klart en mindre behagelig oplevelse at blive tituleret “damen der” af små børn og deres forældre. Nå, men sidste år proklamerede jeg at jeg ikke længere ville blive ældre. Men jeg tror jeg i år har ombestemt mig. Jeg har ikke noget imod at blive ældre. I virkeligheden er jeg måske endda et lidt gammelt menneske indeni. På den ene eller anden måde må 40 år faktisk være en vældig rar alder. Der er der lissom ikke alle de forventninger til en på samme måde som der er nu. Man har mange flere penge, og mange 40 årige ser jo egentlig vældig godt ud. Nogle ser endda bedre ud end før. Jeg har det supergodt med at blive 25 år, der er stort set check på sagerne, og jeg ved hvad jeg vil, men om jeg ville være 16 igen – aldrig! Jeg blev også bekræftet i min modenhed i dag i Nørrebrocentret, foran Silvan, hvor jeg stod og forsøgte at ordne verdenssituationen over sms. Så kom der et par 16-årige forbi, og da stod det klart for mig: Jeg stod og sms’ede med begge hænder. Det gør man bare ikke. Det er der kun de halvgamle og de teknologisk udfordrede, der gør. Det har jeg nemlig læst i et blad engang. Er man hardcore eller bare almindeligt tjekket, sms’er man med max. en hånd. Nå, men på et tidspunkt når jeg vel også en alder hvor jeg rent faktisk er ligeglad med den slags petitesser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *