Mig og mine TV-serier

Normalt er TV-serier ikke rigtig noget jeg følger med i. Der var godtnok dengang i de gyldne tider, hvor Sex and the City tronede på skærmen. Men lige siden har der ikke rigtig været nogen der har slået Samantha, Carrie, Charlotte og Miranda. Men her for ikke så længe siden, som ny seer af TV3 faldt jeg over en af de længste fornavne jeg nogensinde har set: Mahershalalhashbaz Ali. Det er ham negeren i The 4400’s, der spiller faderen til hende klonen. Og lige siden har jeg været fast inventar foran fjerneren hver søndag aften. Det er jo et ganske underholdende koncept, det at 4400 mennesker er forsvundet forskellige år i løbet af de seneste 100 år. Og som så allesammen er dukket op uden at være en dag forandrede siden sidst. Altså ud over at nu være i besiddelse af en eller anden mystisk evne. Og ham den der unge hovedperson, der havde noget kørende med Mahershalalhashbazs datter. Han var altså også rimelig lækker. Nå, men nu ser jeg, at jeg ikke længere skal klappe jublende i hænderne, når Mahers-halal-hash-baz Alis navn dukker frem på skærmen. The 4400’s er vistnok blevet erstattet af Prison break. Øv. Også selvom ham hovedpersonen efter sigende skulle være en delikatesse at beskue. Men i hvert fald er der genudsendelse af Klovn i aften, og så er jeg helt sikkert klinet op af skærmen. Vi diskuterede igår til julefrokost om Klovn var for meget eller ej. Stort set alle undtagen mig syntes at den form for humor de dyrkede var lidt for grov. Men jeg personligt klukker højt og længe hver gang Frank roder sig ud i en eller anden pinlig eksapade. Den mand er altså lige til at putte i lommen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *