Flyttet

Så sidder jeg her. Og glor. Alle de brune papæsker overalt. Tror det blev cirka 37 kasser flyttegods. Eller sådan noget. Skræmmende. Altså jeg var jo helt sikker på, at jeg var sådan en, der ikke ejede mere end 7 ting. Men det gør jeg jo så åbenbart. Heldigvis kom der to store, stærke afrikanske luksuselskere… nå nej, flyttemænd, og bugserede min 86 kilo tunge sovesofa med videre ned og op af diverse trapper. Veninderne var synligt imponerede. Og denne gang huskede jeg at byde flyttemændene på sodavand. Al den sliden og slæben. Men nu er jeg vel installeret og pigerne er gået. Kan ikke rigtig overskue, om jeg nu skal pakke min seng ud eller bare gå i karbad i selskab med resten af vinen. Men et er sikkert og det er, at jeg er træt, men lykkelig. Her et spejlvendt kodak moment, taget med det indbyggede webcamera. Motivet er det, der møder mit blik her fra den allerede forsvarligt installerede sofa, hvor jeg sidder med puteren på skødet og nupper en eller andens gratis netforbindelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *