Nu med tæppe og kunst

Økonomisk uansvarlig? Jæs. Så så man lige mig voldshoppe i Illums Bolighus. For er det noget jeg hader, så er det uforløste ønsker. Og hvis man kan købe sig fra det, så gør jeg det hjertens gerne. Og så luskede jeg gennem Strøget med et styk langt, sammenrullet, fint, grønt gulvtæppe og to styks fine Poul Pava billeder. De hedder hhv. En Ven og Af mine tanker og ideer har der været nogle stykker som ikke tåler universets lys. Nu pynter det så alt sammen i det Lille Hjem. Det er jo i virkeligheden mine fødselsdagsgaver, da jeg hellere ville bruge pengene på gaver end på en dum flyttebil. Jeg har så fået mine nye skatte afbildet, dog er lyset ikke som det man ser i bolig-bladene, men jeg synes det fungerer godt. Læg endelig også mærke til hvor fint de (endnu uophængte) billeder matcher min lille ven Ice Bat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *