Nu som handy-woman

I dag har jeg så erfaret, at sådan et sted som Silvan har en decideret angstprovokerende virkning på mig. Det er alt for stort og alt for velassorteret. Jeg har en idé om, at Silvan er for drenge, hvad Ikea er for piger. Jeg kender mangen en mand, der får nervøse tics bare ved tanken om Ikea og horderne af frådende kvindemennesker på jagt efter pynt til hjemmet. For mit vedkommende, som jeg stod der i Silvan, blev jeg pinligt bevidst om fraværet af en mand ved min side. Nåmen, heldigvis kunne jeg alliere mig med veninde incl. bil og så en meterlang liste over lejligheds-forfrisknings-og-vedligeholdelsesaccessories. Inden sveden for alvor kom til at springe frem på vores feminine pander, kom der straks en Silvan-mand springende og hjalp os med at fylde indkøbskurven. Grundrens, vindueskit, teleskopskaft, spartelmasse, svampe. Og så har jeg også investeret i mit livs allerførste boremaskine og en fin, lille vaterpas. Jeg synes at disse penge, givet ud til den slags, tangerer det rene og skære spild af surt opsparede kroner. Men på den anden side, ved jeg at det er noget der holder et liv ud. Og så er der heller ingen undskyldninger for ikke at få diverse hylder op og stå. Og så er der heller ikke længere nogen undskyldning for at ikke give den gas som handy-woman. Det kan man jo egentlig klare uden at have en mand. Sagtens.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *