På den igen

Næsten al chokoladen er blevet konsumeret. Det betyder så benhård træning og en sund, semi-asketisk livsstil. En livsstil, som jeg faktisk var kommet ganske godt i gang med, inden jeg blev udsat for et bagholdsangreb af mormor-bagte kransekager, vamle belgiske chokoladestykker og farmors forføreriske Toffifees. Men her til aften skulle det endelig være. En gang body combat hos min vanlige overentusiastiske FitnessDK instruktør. Det blev så til en sveddryppende og meget forvirrende omgang. Hidtil har jeg stort set kun spinnet, hvilket ikke kræver den allerstørste hjerneaktivitet. Og med spinning er det nok også fuldstændig underordnet om man forstår hvad det så end er den svedige instruktør-hunk nu fabler om. Bare man kan hænge i pedalerne. Men body combat? Jeg er faktisk ikke særlig visuelt orienteret, og når man så heller ikke kan høre, så er det pænt svært at følge med. Især hvis man ikke øjeblikkeligt manøvrerer ens synsimpulser ned til bevægelsesapparaturet, som tilmed kræver en skarp koncentration. Og det havde jeg så ikke her til aften, hvilket resulterede i at jeg flere gange nærmest blev rendt over ende af en flok manisk steppende, hoppende og luftboksende kvindemennesker. Skræmmende. Nu skal det dog til mit forsvar indskydes, at det ikke er sådan, at jeg har finmotorik som en mand. Der er bare gået et stykke tid siden sidst. Der blev jeg så bevidst om at jeg på det seneste har været en alt for sjælden gæst på FitnessDKs tøsehold. Så nu er det på med vanten igen. Og nej, det er ikke et nytårsforsæt, for den slags bruger vi slet ikke i år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *