Tøjvaskeri

En af de privilegier jeg længe har måttet undvære, er ordentlige tøjvaskningsfaciliteter. Lige siden jeg flyttede fra Amager, har jeg måttet tage til takke med møntvaskerier, hvilket har tæret hårdt på mine nerver. Det er bare ikke fedt at gå på møntvaskeri. Det er lidt af en naturlov, at man ligner lort, når man vasker tøj. Og når man så skal bevæge sig ud i offentligheden med dårlig-udseende-dag og snavset tøj, risikerer man jo at støde ind i alt for smukke mennesker. Men heldigvis mødte jeg ikke en eneste ung fyr under vaskeri-seancerne. At vaske tøj er generelt en af de mest kedsommelige aktiviteter der overhovedet findes. Men sådan noget skal jo bare gøres. Jeg kendte engang en fyr, der havde en, grænsende til det bizarre, dybfølt fetish for vaskemaskiner og det at vaske tøj i det hele taget. På vores gang var det f.eks. ham, der tog initiativ til at vi af en eller anden årsag skulle have vores egen gang-vaskemaskine. Han gik ekstremt højt op i den sag. Nede i den store fælles vaskekælder var der tradition for, at man overtegnede væggene med alt muligt med tusch. Engang var vi et par stykker, der så vaskede tøj dernede, og så fandt vi et ledigt område over selve hullet, hvor vi så skrev en lille, kærlig hilsen til ham: “Kære L… Jeg elsker når du bruger mit varme og fugtige hul, kærlig hilsen Vølund”. Han blev så fornærmet over det, at han pudsede de voksne på os. Vi fik så lov til at vaske det af og undskylde overfor ham. Nå, men til sagen. Jeg har en tid nede i vores fælles vaskekælder her fra klokken 18 til 20. Det er hundrede år siden jeg har vasket, fordi jeg har undgået møntvaskeriet lige til det sidste. Og nu kommer det. Jeg troede aldrig at jeg skulle sige det, men hvor glæder jeg mig dog til at voldvaske tøj. Om små tyve minutter går jeg SÅ meget amok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *