Frisøren

Jeg elsker virkelig at være hos frisøren. Det er platonisk selvforkælelelse ud over alle grænser. Det er ikke helt billigt at lade andre mennesker begramse ens hår, men jeg har lige regnet ud, at jeg allerede har tjent en masse af de udbetalte penge hjem igen. Hvis jeg skulle have betalt for de 2 x café latte jeg sippede, de 4 semistore stykker kvalitetschokolade jeg nød sammen med kaffen og så for 2 x Billed Bladet, 1 Costume, 1 Elle, 1 Cover, 1 InSight og 1 Eurowoman så ville jeg have betalt sådan cirka 335 kroner for det hele. Og så ville farverne honning, karamel og gylden plus grundig klipning, hovedbundsmassage af kær homoseksuel fyr med de yndigste øjenvipper og langvarig styling af hvert eneste hårstrå, kun have kostet omkring 360 kroner. Nu ligner jeg en million, har velduftende hår og er tip-top opdateret med hvad der rører sig i modeverdenen, så jeg føler mig en anelse mere posh end normalt. Problemet er så bare måske, at jeg har set de yndigste sorte stiletter med sløjfe bagpå af en eller anden up-coming dansk sko-designer, som jeg bare må eje, og de koster cirka 2600 kroner. Så det er måske alligevel lidt smådyrt at gå til frisøren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *