Ikea… åh, crap.

Jeg båder elsker og hader mig selv lige nu. Jeg hader mig selv, fordi jeg selv har talt dunder for en omfattende afikeaficering af mit hjem, hvor jeg langsomt skulle skille mig af med deres fake-plastik-trævarer til fordel for prime quality. Og her sidder jeg så med cirka 27 eller 40 aflange, brune Ikea-kasser strøet rundt omkring mig. Disse kasser skulle med lidt koordination og held gerne blive til en ordentlig PAX kæmpekasse i højglans hvidt, der skal indholde smagfuldt udvalgte og sorterede beklædningsstykker og andre hjemløse genstande. Lige præcis efter planen. Hvem spørger egentlig, hvor ens kedsommelige garderobeskab er fra? Men så fik en kombination af en momentan hjerneblødning samt en vældig manipulerende veninde (som altid har irriterende ret) mig til at voldsshoppe to styks nyfortolkninger af et godt, gedigent stykke Ikea-classic: EXPEDIT reoler, i halv højde, sortbrun. Til den ene væg. Her skal mine sporadisk spredte bøger bo. Jeg hader, at jeg gjorde det. De får kun lov til at stå der, indtil jeg finder på en mere genial løsning. Altså jeg skal bare ikke have ret mange Ikea-ting. Men jeg elsker samtidig også det, fordi jeg så har taget initiativ til at alt det rod, som jeg hidtil intet har kunnet stille op med, vil blive elimineret, så snart mit nyindkøbte Ikea-kram kommer op og stå. Det var en udfordring at få papæskerne op, det bliver en udfordring at samle de 1467 småstykker til tre helheder, og det bliver en udfordring at skille mig af med de utrolliarder af kvadratmeter pap, der helt uundgåeligt vil hobe sig op. Og jeg går i gang nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *