Mere tegnsprog – ja tak!

Her til formiddag havde jeg en elektriker forbi. Man kan jo ikke leve med ét stikkontakt i sit køkken, vel? Nå men ham der kom, han kunne et par små tegn. Bare små ting som ja og nej og så havde han fornemmelse for hvordan man kommunikerer med døve. Det at kunne tale med alle, ting som andre mennesker tager som en selvfølge. Måske kan man det ikke, men man kan så i hvert fald kommunikere med alle. Jeg synes selv, at jeg er typen, der kan tale med alle, det falder mig ikke særlig svært ind, men jeg kan så bare ikke kommunikere med alle. Og derfor var jeg bare så vildt glad for at elektrikeren bare improviserede derudaf. Sådan noget betyder utrolig meget for os døve – at der er nogen, der har udvist en vilje til at lære bare det allermindste på tegnsprog. Jeg ville ønske, at alle i Danmark kunne bare et eller andet. At de havde indstillingen til at kommunikere med andre ting end bare munden. At de havde muligheden for at tage et tegnsprogskursus eller to. Man kan komme langt med tegnsprog – det åbner jo også op for et par evner til at improvisere, og kan også bruges med fordel på rejser til et land hvor ingen kan tale hverken dansk, tysk eller engelsk. Og så er det lidt ligesom, at folk, der har lært sig tegnsprog, er folk, der er ekstra åbne og ekstra venlige. Det er en god ting ved at være døv. Folk er sjældent sure, vrisne eller uhøflige, når de opdager at personen er døv. Og hver gang har de sikkert fået en på opleveren. På KUA f.eks. er der den sureste kantinedame, men da hun opdagede, at jeg stod og talte tegnsprog, strålede hun som en sol. Sådan skal det være. Mere tegnsprog til folket, hvis jeg var politiker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *