Pygmæerne and the City

Når man bor i en storby som København, skal man da ud og date med byen. Så meget har jeg lært af at have set sindssygt mange afsnit af Sex and the City i rap. Og så fik jeg endda henslæbt mig i byen i går. Noget, der efterhånden er en eksotisk begivenhed for mig. Nå, men locationen var så Nørrebro, og vi hang så ud i baren. Jeg flashede min nykonstruerede Samantha-frisure og fik af en eller anden grund konsekvent hældt de cocktails jeg bestilte, op i cosmopolitan-glas. Hen på de små timer var der så tid til at tage hjem. Pludselig talte vi om et bestemt afsnit, hvor Samantha møder en mand, der er halvt så høj som hende selv. Han havde ellers virket charmerende, lige indtil han kravlede ned af barstolen og var i øjenhøjde med hendes kavalergang. Et par sekunder efter hoppede min veninde så ned af barstolen. En af dem vi talte lidt med udbrød så næsten forskrækket til hende: JAMEN, du er jo LILLE. Højt oppe fra min egen barstol knækkede jeg så sammen af grin. Da jeg selv nåede jorden med pædagogstøvlerne på, sagde mandslingen med en yderst indigneret mine til mig: Jamen DU er OGSÅ lille. Mig: Ha ha ha. Manden kunne nok ikke forstå, hvorfor det var så sjovt. Man skal åbenbart tage sig i agt for små mennesker på høje barstole. Jeg synes personligt at ikke-høje mænd er søde, men nu rager jeg jo heller ikke så meget over hovedet på dem. Det er der så nogle kvinder der gør, og i sådan en situation er det jo nok ikke så fedt at være en lille mand. Men heldigvis er det ikke på samme måde en turnoff, det at være en lille kvinde. I hvert fald ikke i samme grad som de små mænd lider under. Så vi gik grinende hjem uden det mindste knæk på vores stolthed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *