Chippendales og homoerotik






Her forleden tændte jeg for fjerneren. Og genkendte straks billederne. Straks var jeg klinet foran skærmen med kameraet i hånden. Det måtte dokumenteres. En halvfemser-dokumentarfilm om de frække fyre fra Chippendales. Chippendales kommer til byen, hed dokumentaren. Jeg var åbenbart et fremmeligt barn, fordi jeg optog altså den film på video dengang. Det var i 1994. Måske lidt, fordi min et par år ældre veninde var vild med dem. Så var jeg også vild med dem. Vi så den video igen og igen. Og igen. Hvor var de altså sådan nogle lækkerbamser.

Tænkte vi dengang.

Ærligt talt blev jeg faktisk en smule chokeret. Over at i et ellers så uskyldigt medie som fjernsynet pludselig se en Chippendale dukke op på scenen i hvid skjorte og hvide sokker. Og bar numse i G-streng. Så dukker der flere identiske mænd op og så står de der på rad og række og synger og danser. Med hvide tennissokker på allesammen.

Tennissokker? Mand.

Og så var der ham fyren i den hvide marineuniform. Mænd i uniform er normalt noget, der kan få mig til at hvine og flagre med hænderne. Hamher hiver jakken af og åbenbarer en velpumpet brystkasse. I en stram, stumpet top. Med frit udsyn til maven.

Er der ikke en snert homoerotik at ane her?

Og så flår manden gudhjælpemig toppen af. Okay det er måske alligevel en lille smule uartigt. Han danser lidt rundt. Og så bøjer han sig ned, smækker numsen op – og hiver bukserne ned. Et par veltrænede baller i en G-streng og det hele. Her vil jeg vædde på at drengene hviner. Flagrer med håndleddene, vifter sig for ansigtet og udstøder: Oh. My. God.

Jeg ved snart ikke helt længere hvad jeg skal mene om de der Chippendales. Eller om de damer, som dokumentaren følger, som helt ukritisk labbede showet til sig. Okay, det var i 1994. Og okay, de fyre var nu lidt pæne, nogle af dem. Veltrænede bicepser og sådan.

Men det er ikke altid, at man forstår sine egne tanker og handlinger, sådan set i retrospektiv.

0 tanker om “Chippendales og homoerotik”

  1. Jeg er ellers ikke særlig snerpet – men jeg kan huske, at jeg synes de var FOR MEGET …. især når de stod og lavede samlejebevægelser på scenen. Det var ikke sexet, bare plat, syntes jeg.

    Og jo … homoerotik … ja … jeg er sikker på de også var et hit ved drengene.

    Har du i øvrigt tænkt på, at mange af de kalendere man kan købe med halvnøgne mænd på, i den grad ser ud til at være rettet mere mod bøsser end mod kvinder?? Det er simpelthen ikke fair!

  2. Ja, de der bevægelser er simpelthen ikke noget, der rykker. Overhovedet ikke.

    Mændene har vist patent på det med halvnøgenhed og erotik, både hetero-mænd og bøsser.

  3. Jeg kan også huske en doku-film fra midt-halvfemserne med nogle unge damer, som fnisede og morede sig. Det var egentlig ret skæg. Det som gjorde mig lidt ondt var manden fra “Chippendales” (sikken et navn i øvrigt, er det ikke navnet på noget nips-porcelain?) de kørte med bus fra sted til sted og han fik ikke nogen uddannelse og han følte sig lidt uartig. Akkeja.

  4. Hov, jeg glemte at spørge om hvordan en kalender rettet mod kvinder skal være, jeg gætter på at det skal være noget med en ridder på hvid hingst, men jeg er ikke sikker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *