Malerprojekt

Årh, tager det projekt da ingen ende overhovedet? Det er helt sikkert et helvede at male døre, fordi man aldrig synes at blive færdig. Jeg er hvidprikket over det hele, træt af det ulækre malertøj jeg har på (check den elegante farvesammensætning) og gnaven over, at dørene skal have mindst et lag til før de er acceptable at se på. Når de sidste tre døre er færdige, er hele dør-projektet færdigt. Når jeg altså har fået sat de fine, nye guldhåndtag på. Og så har jeg lige nogle vindueskarme/paneler i køkken, stue og soveværelse, der skal befries fra deres gusten-gråbrune ryger-farve før maleprojektet er komplet. Det her er en gammel og slidt lejlighed, og jeg gør hvad jeg kan for at det skal ende med at blive pænt. Og jeg skal dælme ikke flytte indenfor de næste par år. Hov, nå nej, der er mere at male. Der var jo også lige den antikke kommode i soveværelset, der skulle slibes og males. Og så er der jo det badeværelsesskab der skal customizes. Nej, jeg er efterhånden næsten helt i tvivl om det her overhovedet tager ende. Men jeg kører videre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *