Mebbe springer ud som havefetichist

Det er lidt af en tilsnigelse at påstå at jeg er på vej til at blive havefetichist. Men i dag har jeg været ude og shoppe altankasser. De der kasser er sådan nogle sære størrelser, som for mig aldrig før har været aktuelle at købe.

Men nu skulle det så være. Jeg kan kalde mig altankasse-ejer. Og nu kommer der så noget, der får mig til at lyde som om jeg er over 40 år: Det bliver så dejligt med alle de der fine blomster ude på altanen.

Men er der noget, der virker lige så angstprovokerende på mig som Silvan, så er det at vælge planter ud.

Jeg har på ingen måde noget, der ligner smag indenfor botanik. Selv blomstret tøj får mig til gå i en lang bue udenom. Men jeg må nu klart indrømme, at levende blomster er fantastisk smukke at se på. At dufte til. Mmm. Bare de er der. Altså, de skal lissom selv have fundet vej til kasserne. Måske ved hjælp af et styk mor. Uden nogen form spekulationer fra min side omkring hvilken farve og art der tager sig bedst ud.

Jeg tror jeg ender med at købe sådan nogle færdige altanblomster i Netto. Og så vil jeg eksperimentere med lidt frø i jorden. Og lave mig et par køkken-kasser. Purløg, basilikum, lavendel, timian og rosmarin. Det lyder så fint, så fint. Men det kræver samtidig også en kolossal fremelskelse af de grønne fingre, som jeg absolut ikke har.

En dag ad gangen. I morgen shopper jeg jord og botaniske input.

0 tanker om “Mebbe springer ud som havefetichist”

  1. Hehe, så er vi to. Mine søstre har døbt mig “blomster-morder” når det kommer til have og planter. Hmm

  2. Præcis enten giver man den for lidt vand, eller FOR meget vand, for lidt sol, for meget sol. Der er en grund til, jeg ingen stueplanter har.

  3. Jeg har endnu ikke opgivet… hvis man lige holder sig til sukkulenter, kaktusser og friske, afskårne blomster, går det lige nok.

  4. Eller plastik blomster *G*
    Louise Frevert er iøvrigt helt vild med plastik blomster og har lejligheden fyldt med dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *