Ny mobiltelefon

Efter mange måneders dybe spekulationer gjorde jeg det. Min gamle mobiltelefon er nu røget på pension, og jeg som dens arvtager fået investeret i en ny, superavanceret minicomputer. N73 hedder den. Den er fantastisk. Okay, jeg spurgte efter den i lyserød, for det står nemlig på Nokias website, at den findes i den farve. Men manden i butikken smilede blot overbærende og sagde, at de kun havde den ene farve. Men okay, den er stadig fin. Det er ellers kun Nokia, der virker sammen med mine fingre, når jeg krampagtigt holder fast i fonen med begge hænder og med tungen i mundvigen skribler løs med to styks tommelfingre. Ikke kun kan den sms’e vældig fint, den kan også bruges til videosamtaler. Snedigt. Den kan også tage helt fantastisk flotte billeder med det indbyggede kamera. 3,1 megapixels, men det er ironisk nok meget, meget bedre end mit ellers så fancy, lilla kamera fra Olympus. Og ikke nok med det. Telefonen kan også være online på messenger helt vederlagsfrit, og man kan finde et kort frem, hvis man er faret vild sådan omkring Vesterbro. Noget jeg jo har en ganske uheldig tendens til at gøre. Endelig har den en fin-fin kalenderfunktion. Og man kan nok downloade Tetris. Jeg er helt hooked. Den er helt klart min ven. Jeg tror endda næsten også at dyret kan riste brød. Jæs.

0 tanker om “Ny mobiltelefon”

  1. Ihh jamen tillykke!! Jeg har den samme – og er ved at være aldeles vild med den. Især at den sankker så godt med min computer…og så er den bare så pæn ik…(man er jo pige ik)

  2. Snakker godt med computeren – fedt, den er dog nok desværre ikke mac kompatibel, men man kan jo altid opstøve en PC, og så skal usb-stikket i!

  3. Tillykke med mobilen, og velkommen i N73-klubben. Jeg har selv sådan en.
    Mobilen er smart og kan meget, ja, men jeg er blevet snydt. Det kommer du også til. 3 og Nokia reklamer med gratis MSN og Google Map til mobil. Men pludselig kostede det mig 900 kr for internet-trafik i januar 🙁

  4. Hey Mebbie,
    Tillykke med mobilen! Godt at høre positiv omtale om den for har selv kigget på lige netop den model. Jeg vil dog først lige prøve at lege lidt med den IRL hos forhandleren før jeg køber den via internettet. Hvad gav du for den? m/u abb.?
    Håber ellers alt stadig går godt på det nye job 🙂
    Ha’ det!

  5. Simon, hvad er det du siger? Nu bliver jeg altså bange. Glemte at logge af mobilmessengeren efter en bytur i lørdags, hvor jeg så sov RIGTIG længe… uh! Men de siger altså det er gratis. Det gør de?

    Charlotte, jeg fandt den hos 3. Telmore har også 3G og netop den model, men efter en masse summasummarum er 3s tilbud billigst. Selv om deres månedlige rate er noget grænsende det perverse. Men efter 6 mdr. skal man kun af med 49 kr. om måneden plus forbrug.

  6. Jeg skal ikke kunne sige noget om om den kan snakke med mac…men jeg bruger nu ikke stik – bare bluetooth…og det er til overførsle af billeder, synkronisering af min kalender og min outlook, og det er til overførsel af musik…intet mindre en et vidunder..

    Den er lidt tung, og er ikke altid lige helt så hurtig som man kunne ønske sig (mest til Charlotte). Jeg havde hørt temmelig meget dårligt om den, men en ualmindelig lækker sælger fik mig (sjovt nok) overtalt…og jeg har ikke fortrudt!!!

  7. Ja, MSN er GRATIS at downloade, men ikke gratis at bruge den! Medmindre du ingen venner har på msn-listen.
    For de små beskeder er jo en del af trafikken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *