Hjem til Århus

Det er altid så hyggeligt at komme til Århus. Lidt ligesom at komme hjem til en kær ven. Århus er helt sikkert min yndlingsby næst efter København. Kunne godt se mig selv bo der, med sund, rødkindet jysk knægt og et par fine, mini-reproduktioner. Altså når det en dag, i fjern fremtid, bliver aktuelt. Der findes så godt som det hele i Århus, bare i minatureudgave, lissom. Og så støder man altid ind i nogen man kender, selv om det er 6 år siden jeg flyttede fra byen. Og så er der næsten altid noget med at hænge ud med gamle venner og drikke obskure shots, og så er alting næsten ligesom i gamle dage. Byen byder helt klart på andet end at feste, men desværre plejer jeg sjældent at nå andet. Det er bare frem, fest, venner, familie og hjem igen. En dag, hvor der er tid, så skal der altså shoppes på gågaden, drikkes kaffe ved åen eller i latinerkvarteret og lidt Århuskultur skal konsumeres. F.eks. deres kunst-museum Aros. Og sidst, men ikke mindst, når det bliver aktuelt, er der altså nogle fine strande ved Århus. Denne omgang byder ikke på andet end en masse påske-tamtam, men en dag skal der nok blive tid til at slentre rundt.

0 tanker om “Hjem til Århus”

  1. …fik lige nogle helt forkerte billeder da jeg læste om at “drikke obskure shots” – jeg læste nemlig “shorts” …. hvor mærkeligt er DET?? :-S

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *