Så er der atter åbent i butikken

Forsatanda. Så genopstod mebbe.dk fra de døde. Nu er der jo gået sådan cirka en utrolliard år hvor der er blevet smækket en hvid “this site is suspended” besked i synet på mine kære, trofaste læsere, hver gang de har sænket mig en venlig tanke og klikket sig ind på mebbe.dk. Det har varmet, mit lille, iskolde hjerte, at der er dukket msn-beskeder op, smser og mails, hvor folk har spurgt, hvad der lige skete for denneher blog. Og så kom der endda også en blog-efterlysning fra Bloggerella.

Faktisk gik jeg rundt og tænkte, at jeg egentlig burde stoppe med det der blog-pjatteri. At suspenderingen var en fin anledning til at lige så stille liste af. Altså, der er jo så meget sludder, der publiceres i cyberspace. Hvis jeg skal ævle, skal det da i det mindste være nogenlunde kvalificeret ævl. Og om jeg er den opgave moden, har jeg ikke altid været lige sikker på. Men nu skal jeg lige prøve at se, om det stadig gi’r samme kick at udsende indlægget. Og jeg tror også at designet skal have et grundigt serviceeftersyn.

Og hvad der skete, forøvrigt? Mine små venner fra webhotellet havde sendt fakturaen til en forlængst uddød 1997 adresse, så jeg har faktisk ikke engang set skyggen af en regning. Men nu er det blevet ordnet. Bare sådan for en god ordens skyld bør der nævnes, at jeg godtnok måske bruger lidt flere penge end hvad godt er, men jeg er altså ikke nogen dårlig betaler 🙂

0 tanker om “Så er der atter åbent i butikken”

  1. Godt du er tilbage, Mette! Jeg har også siddet og grædt i tastaturet. Snøft. *tørrer tastaturet af*

  2. Tak skal I have. Jeg sidder også og snøfter og hikster ned i tastaturet – men det er jo af ren og skær glæde

    🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *