Selvfedme i byen

Ikke for noget, men der er da helt usandsynligt mange lækre fyre på Østerbro. Eller også var majoriteten af dem i hvert fald forsamlet på Bopa i går. Den ene lækre mand efter den anden. Lækre på den helt rigtige måde. Classy, mandlige og med en twist af selvbevidsthed uden at være sådan nogle alt for selvfede tosser. Lækkerhed over det hele. Indtil vi opdagede, at en af dem stod med dilleren fremme og tissede på nogle cykler lige ved siden af vores. Håber altså ikke at han strintede på min fine, røde cykel. Euhhhh. Det er ellers lidt kedeligt at der vist ikke er så mange gå-i-byen steder her som der er på Nørrebro og Vesterbro og i City. Vi måtte jo så videre til Nørrebro, og der røg lækkerhedsgraden totalt. Det ene sted var det lidt for dunstende og lidt for mange fyre med det der fedtede morgenhår-look og stramme, smalle jeans. Måske fordi der ikke længere er noget Ungdomshus at frekventere? Så vi måtte se os nødsaget til at flygte videre. På Oak Room var folk bare sådan, bare et eller andet. I hvert fald var det ikke just nogen varm stemning. Syntes jeg i hvert fald ikke. Pludselig sad mit hår lissom bare meget grimt. Selv om der var styr på allermindste detalje ved afgang. Og så tog vi hjem. Hvorfor hænger folk egentlig ud på den der hypede måde uden at snakke? Er det på grund af musikken? Jeg vil mægtig gerne have opskriften på hvorfor sådan noget i grunden er fedt? Måske går jeg simpelthen for lidt i byen.

0 tanker om “Selvfedme i byen”

  1. Ah ja, Bopa, mit gamle stamsted (fordi det lå i vakleafstand fra min lejlighed). Jeg husker nu publikummet som værende mest selvfede fyre som var for gamle (eller stive) til at score på byens diskoteker. Men hey, hvad ved jeg om det.

  2. Hehe.. jeg syntes at Bopas generelle selvfedhed var tilpas i forhold til det vi mødte på Oak Room.

    Gamle… uh, vist ikke i lørdags så. De skal ikke være for gamle, for unge – eller for stive.

    Ellers synes jeg at Bopa er ret hyggelig!

    🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *