The Game – kunsten at score kvinder

Jeg forstår ikke mænd. Jegforstårikkemænd. Et mantra, der med jævne mellemrum udbrydes af veninder, og jeg skal da heller ikke være bleg for at indrømme, at jeg da også har udbrudt disse ord i ren og skær frustration. Mænd er seriøst nogle mystiske væsener ind i mellem. Og så er de alligevel meget simple. Jeg ved ikke lige hvordan, men lige pludselig falder jeg over denneher side. “The game” er kodeordet for videnskaben at score kvinder. Og jæs. Jeg kan godt sige jer, der er masser af underholdende læsning på det site:

Nej. Tag hende med i byen, behandl hende pænt, men snak med en masse andre piger, så hun kan se at andre piger synes at du er populær og interessant (DHV). Men hvis du vitterligt vil noget med denne pige/kvinde, skal du sgu mene det. Utroskab er et tegn på manglende integritet og selvrespekt.

Du må ikke “tage hævn” for noget; – det er ekstremt AFC og meget destruktivt. Du skal bare gøre det tydeligt for hende at hun har fat i en guldklump og at hun skal være lidt mere åben for gå videre med jeres forhold.

“Hun gør mig jaloux, så nu gør jeg hende jaloux”-tankegangen er ren gift; for dig selv, for dine forhold og for dit game.

Du skal arbejde med din frame.

F.

DHV, AFC, arbejde med din frame. Interessant. Lidt kært. Alle de der forkortelser er såkaldte videnskabelige begreber. Lav dit og dat. Ryk frem med den og den strategi. Scoringen bliver nærmest militære strategier. Alle mulige fancy forkortelser. Ligesom drengene i min teenagetid opererede med “KB” og KiB” – Kan Bruges. Kan ikke Bruges. Og de afslører sandelig også, at de spiller spillet, de kære små knægte. Spil kold. Hav gang i andre piger, så kommer hun rendende. Straf hende. Oh, whatever. Der er i det mindste noget, der rumsterer i deres hoveder. Det vi kvinder, efter en masse spekuleren, måske har valgt at fortolke som “He’s just not that into you” kan måske i virkeligheden være udtryk for, at manden er i gang med en eller anden avanceret operation. Det er lige før, at jeg synes det er kært, at fyre debatterer det online. Men hvis alle mænd rent faktisk var sådan, ville jeg syntes det var decideret skræmmende. Jeg har naturligvis straks reserveret Neil Strauss’ bog, Spillet, om kunsten at score kvinder. Man skal jo vide, hvad de tænker ovre på den anden side.

0 tanker om “The Game – kunsten at score kvinder”

  1. Dem gider vi piger i hvert fald ikke at høre om… sådan rent oldschool går tingene vel af sig – men i virkeligheden er scoring måske en dybt planlagt strategisk proces, en videnskab? 🙂 Hvad ved jeg. Er jo kun en pige.

  2. Det fede ved “spillet” er da netop det uforudsigelige?

    Det skal nu nok virke på nogen alligevel…

  3. Netop… det uforudsigelige!

    Godt at der da er mange af jer fyre, der ikke er til manual og videnskab 🙂

  4. Hmm, virker nu ofte som om mange af DK’s drenge har læst bogen – og nej, jeg er ikke bitter 😉

    Meget hyggeligt at følge din blog – især nu hvor vi næsten er naboer 🙂

    Lora

  5. Jamen du skal være velkommen, og vink, hvis der var 🙂

    (og det med fyrene – tror jeg at vi alle kan nikke genkendende til…)

  6. Jeg var til en fest i downtown San Francisco forrige weekend, og gæt hvad: The Game stod på bogreolen. Og hvad mere er, en eller anden tog den ud fordi en anden nævnte den – og halvdelen af selskabet kendte den i forvejen — eller vidste i hvert fald hvad det var for en bog. Den er åbenbart et mere udbredt samtaleemne end man skulle tro.

    Konklusion: vi er ikke kommet længere end primaterne. Nogle få fyre er alfahanner, som formerer sig med alle hunnerne, og disse hunner er så svære at score for det store flertal af hanner, at de (hannerne) må ty til quasi-militære strategier for at nå deres mål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *