Mette Medium

I dag er jeg rimelig bustet. Kom alt for sent i seng, kom alt for sent op i morges. På arbejde, derefter lidt shopping. Måske var det i virkeligheden noget billigt crap jeg købte. Må tjekke det efter minimum et par kopper kaffe, eller noget. Men H&M tøj kan nu sagtens være lækkert. Og så var der Netto på vejen hjem. Var løbet tør for ketchup. Når man sådan står der i den 200 kilometer lange Nettokø, med en krøllet jakke under armen og en masse tunge poser i hænderne, så kan man godt føle sig træt i ansigtet. Og så kom jeg i tanke om en sang, vistnok, af Mc Einar:

Mette, hun var medium, sådan ligger landet
hele hendes liv havde hun aldrig været andet
hun var medium begavet, hun var medium køn
havde et medium job med en medium løn
(…)

Sådan havde jeg det i Netto. Plus sidste-hårdag-før-hårvask. Kender I det? Totalt dårlig hår dag. Nå, men så kom jeg lissom til at købe lidt chokolade. Men det betyder ikke, at jeg ikke skal træne i dag. For det skal jeg. Med lidt held får det mig til at føle mig lidt mere end bare Mette Medium. For det er en godtnok kedeligt at føle sig som Mette Medium.

Besøg i nørdeland

Her de sidste par dage har jeg set mig helt skeløjet på diverse nørdefora. Ja, undskyld ordvalget. Fora for teknik-eksvilibrister. Det er ikke ment grimt, overhovedet ikke. Faktisk synes jeg, at nørder er enormt seje. Jeg ville vældig gerne kunne gøre det samme som dem. Nørdeting. Så det øver jeg mig helt vildt på for tiden. For ikke så længe siden fik jeg en af de sødere kommentarer i nyere tid: Mette, du taler jo næsten geek! Geek, det er, tror jeg nok, noget i retning af nørdesprog. Jeg kan endda sige nogle frække ord: CMS, RSS feed, FTP, HTML, WYSIWYG (sej forkortelse fra nørdesprog for what you see is what you get) mySql, host, PHP… whatever! Ved endda godt, hvordan Internettet blev født, men det er noget man skal vide, hvis man har min uddannelse. Men de frække ord, altså, dem lirer jeg så af i en lind strøm, og der er endda nogen, der snakker tilbage til mig. Sikkert lidt overbærende, måske, det kan godt være. Er jo bare en lille pige, der har forvildet sig ind i nørdeland. Men til gengæld kan jeg noget, som mine kolleger på arbejde ikke kan. De aner slet ikke, hvad de frække ord betyder, og begrebet blogging – det er dybt forvirrende for dem. Så jeg er jo mere nørd end dem, men ikke så nørd som de hardcore eksvilibrister. Jeg vælger at hoppe over i nørdeland – for der venter nemlig en masse spændende nørdeprojekter derude.

Inkompetente røvhuller

Argh, hvor er de altså nogle fucking inkompetente retardos, de røvhuller, der sidder og driver den af i 3’s faktura afdeling. Nu er min telefon blevet spærret for anden gang på grund af deres uhyrlige roderi. Første gang miseren fandt sted, så jeg aldrig skyggen af deres regning, men betalte, lige så straks jeg fik muligheden. Sådan noget gør jeg jo – hver eneste gang. I mellemtiden måtte jeg udholde 2-3 dage med spærret nummer. I dag fik jeg så selvsamme regninger igen, plus inkasso-trusler, og tilmed endnu en spærring af mit nummer. Så ja, det er derfor, at jeg ikke svarer på mine sms’er. For allerførste gang har lille, pæne mig sendt en mail med ord som “for fanden”, “pinligt” og “det er simpelthen for meget”. Måske skulle jeg have tilføjet at de var nogle dybt inkompetente paddehatte. Jeg er godt klar over at bandeord ikke ligefrem hjælper på Retard fra regnskabsregningen, men det hjalp en lille smule på humøret. De røvhuller. Er de godt klar over, hvor vigtig en livslinje, en mobiltelefon er? En mindre kaffe-kage-frem-tilbage (nej ikke lige ment sådan) date, som jeg har her til aften er lige på vippen til at ryge. Tak, 3. Mange tak.

Dejlige ting ved fitness

5 gange om ugen. Indtil videre går det vældig godt med at frekventere fitnesscentret. Har været der hver dag eneste dag siden torsdag, med undtagelse af lørdag. Jeg synes selv, at jeg er drønhamrende sej. Og indtil videre er det ikke voldsomt forfærdeligt. Det er ikke noget, jeg ligefrem elsker, men jeg har da fået fremelsket nogle fordele ved FitnessDK:

– Der er mulighed for at dyrke yoga
– Der er gratis avis
– Der er ikke to fitnessdage der behøver at være ens
– Der er gratis kaffe
– Der er lange åbningstider
– Der er gratis TV (elsker den der kanal med de søde små dyr)
– Der er masser af hunks at se på
– Der er gratis bad, sauna og dampbad
– Der er et varieret udbud af tøsehold
– Der er det at man bliver SMÆKKER og SLANK

Helt sikkert, at der er sket et par forbedringer med fitnesskulturen, siden første gang jeg satte mine ben i et fitnesscenter i det lille gule hus, hvor mændene spankulerede rundt og brølede, når de løftede 100 kilo dødvægt. Fyrene er klart blevet pænere at se på nu. Gad vide, om man kan møde fyre der? Måske endda hive en date med hjem? Nu bliver jeg da nervøs. Jeg kommer sgu bare til at lave en Miranda i fitnesscentret (den, med at en mand henvender sig til Miranda og hun ser sig om: … hvem? mig? kigger du på mig? vil du på date med MIG? også selv om jeg er svedig?…) Nåmen altså. Ikke at jeg kommer til at elske det der fitnisseri, men nu, hvor jeg har sat mig for at drøne til fitness, ligesom alle andre mennesker børster tænder… så må man jo gerne være bare lidt optimistisk.

Jyske fodfutteraler

I min lokale Fakta var der en fyr bag mig i køen. Jeg gav ham det diskrete elevatorblik, og konstaterede, at han nok var jyde. Hvorfor det? På grund af hans sportsprægede badesandaler. Jeg gætter, at han lige var en smut i Fakta, så han beholdt sandalerne på. Dem bruger han nemlig som hjemmesko, for det gør man vist i Jylland. Nu har jeg jo selv jyske rødder. På efterskole havde alle os jyder de der famøse H20 badesandaler på. Jeg ejer stadig et par. Faktisk har jeg dem på lige nu. Noget af det første jeg gør, når jeg kommer hjem, er at skifte til dem. -Hvor sexet, kom det engang fra en ven, mens han med et skævt smil nikkede ned mod mine fodfutteraler. Ja, dem scorer man nok ikke lige med. Men for dælen, hvor er de rare at have på. Nej, mine jyske rødder fornægter sig ikke.

Cykelsti-kropskontakt

Det er ikke fordi jeg er morgensur. Men jeg bliver nødt til at harcelere over noget: Hvorfor skal kærestefolk altid befamle hinanden i den grad på cykelstier, af alle steder? Det er da okay, at de gør det, så længe de ikke tvangsindlægger sagesløse tilskuere, som mig for eksempel, til at betragte deres offentlige kropskontakt. Men hvis cykelstien er alt for smal, så vi andre ikke engang kan komme væk fra deres langsomme slingren, så er det altså forbudt. Det er nemlig afsindigt irriterende. Her til morgen var det gymnasiedreng og gymnasiepige på Nørre Farimagsgade, der lavede tricket lige foran mig. Og nej, det er ikke særlig sødt. Jamen altså, kan de ikke bare foretage deres gensidige befamling andre steder? Derhjemme, for eksempel? Er denne holden fast i hinanden en art manifestation, der har til det formål at illustrere overfor omverdenen: Han/hun er min. Jeg tror altså næppe, at der er nogen, der er stukket af med andres kærester på cykelstier. Nå, men det er et frit land, bare så længe jeg hurtigt og let kan overhale dem. Væk med Jer, så vi andre kan komme forbi. Vi har lissom vigtigere ting for. As if? Nå, dét? Jamen, det er en helt anden historie. Og nej, jeg er slet ikke misundelig.

Vinduesmaling

Det er et sandt helvede at male vinduer. Soveværelset har ligget i undtagelsestilstand i en uge nu. Det tager en hel verdenskrig at få nakket alle de små krinkelkroge, hjørner, paneler, karme og hvad ved jeg. Især hvis man har dobbelt-vinduer. Åh, jeg begynder snart at skrige. Og ikke blot skal jeg forcere dem, jeg skal også sørge for, at der kommer en vis ynde ud af resultatet. Jeg sidder her og puster ud efter 4. omgang. Om lidt går jeg løs igen, og 5. gang er forhåbentlig lykkens gang. Til gengæld er resultatet forhåbentlig til at tage og føle på. Dokumenterende billedmateriale vil dukke op her på bloggen indenfor nærmeste fremtid.

billede-2.png

Agurketid

Jeg sidder bare og glor på min blog. Det er lissom nu, at jeg bør opdatere, for at være nogenlunde fremme i blog-skoene. Faktisk ikke nu, men for flere dage siden. Jeg burde også have svaret på en kommentar eller to, men jeg glor bare ind i skærmen. Der er ikke rigtig noget, der er interessant på Nettet. Har ikke tjekket blogs i et stykke tid, og min blogroll rummer stadig kun disseher mærkelige personager. Plejer ellers at bruge min blogroll til en lille tur rundt på Nettet. Nå, men jeg har simpelthen ikke rigtig noget at sige. Ingen banebrydende begivenheder, pudsige episoder eller bare små strøtanker. Det er egentlig ikke særlig svært at skrive en vrøvleblog om ingenting, men jeg må nok hellere stoppe nu. Når jeg har noget på hjerte, skriver jeg så igen. God weekend!

Morgengymnastik og disciplin

Den er ved at gro igen. Vommen. Det kan ikke ses med det blotte øje, men jeg kan mærke det. Den kommer snigende. Og det er alt for galt. Alt, alt for galt, faktisk. Derfor blev jeg også superinspireret af Singleton her. Hun er sej. Om det så er for at vise en mand, at man KAN være røvlækker (den ultimative hævn) – eller om man gør det for sin egen skyld. Anyway, hatten af for hende. Jeg vil også træne 5 gange om ugen. Min krop føles ikke længere som et helt plejehjem. Altså efter pump i søndags. Nu kan min kropsfunktioner nok gå for at leve op til en 68-årigs. Men jeg ved ikke helt, hvor jeg finder tiden til at træne 5 gange om ugen. Er ikke nogen træningsfreak overhovedet. Men nu ser jeg, at FitnessDK jo faktisk har et morgenkoncept. Lidt hyggelig morgengymnastik, lissom. Eneste hage er, at legemsøvelserne indledes klokken 6.30. Og vi taler her om dræberøvelser i form af enten spinning eller pump. Men det er værd at overveje. Absolut. Så vi er vist nogen, der bør gå i seng nu.