Cykelsti-kropskontakt

Det er ikke fordi jeg er morgensur. Men jeg bliver nødt til at harcelere over noget: Hvorfor skal kærestefolk altid befamle hinanden i den grad på cykelstier, af alle steder? Det er da okay, at de gør det, så længe de ikke tvangsindlægger sagesløse tilskuere, som mig for eksempel, til at betragte deres offentlige kropskontakt. Men hvis cykelstien er alt for smal, så vi andre ikke engang kan komme væk fra deres langsomme slingren, så er det altså forbudt. Det er nemlig afsindigt irriterende. Her til morgen var det gymnasiedreng og gymnasiepige på Nørre Farimagsgade, der lavede tricket lige foran mig. Og nej, det er ikke særlig sødt. Jamen altså, kan de ikke bare foretage deres gensidige befamling andre steder? Derhjemme, for eksempel? Er denne holden fast i hinanden en art manifestation, der har til det formål at illustrere overfor omverdenen: Han/hun er min. Jeg tror altså næppe, at der er nogen, der er stukket af med andres kærester på cykelstier. Nå, men det er et frit land, bare så længe jeg hurtigt og let kan overhale dem. Væk med Jer, så vi andre kan komme forbi. Vi har lissom vigtigere ting for. As if? Nå, dét? Jamen, det er en helt anden historie. Og nej, jeg er slet ikke misundelig.

0 tanker om “Cykelsti-kropskontakt”

  1. Jeg kan så berolige Frøkenen med, at det engang imellem går galt. Jeg husker engang for nogle år siden, da det resulterede i en mindre elegant tur i asfalten for undertegnede. Så ja, nogle straffer Gud med det samme.

  2. Det kunne vel muligvis også bare skyldes de er glade for hinanden, de sådan holder i hånd? Den lyst har jeg da selv kendt til da jeg var ung og sprudlende.

  3. Hehe – kærligheden har vist ingen alder (så et midaldrende par stå der og snave vildt Skt. Hans aften) nå, men det er da vel også sødt, men vi andre gider ikke at se på det der… svineri. Men det siger jeg nok også bare, fordi jeg ikke lige har nogen, jeg kan befamle et offentligt sted 🙂

  4. Euhhhh, mand. Ad.

    PS. Hvor er det tragisk at være single, hvis man af andre opfordres til at dyrke offentlig kropskontakt i tætklemte busser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *