Det var så Madrid

Farvel Madrid. Farvel sol. Og Sol. Og Chueca. Farvel lune aftener udenfor. Farvel sangria. Farvel fremmede mennesker i metroer. Farvel spanske hunks, der spørger om man skal have con leche i sin (udsøgte) kaffe. Det var en vældig rar tur. Det var så WFDs verdenskongres for døve i Madrid. Der var arbejde, og der var fritid. Lidt uhåndterligt at adskille de to ting, når man er døv. Især når man lige skal hilse på en halv milliard mennesker man har mødt ved tidligere lejligheder rundt omkring i verden. Det er fantastisk at være døv når der er en 4000 andre døve i byen. Man hænger ud i metroen, og så skal der ikke mere til end en replik a la You deaf? før man bliver chattet op af en vildtfremmed. Og så pludrer man løs. Har sludret med folk fra London, Syrien, Nigeria, Spanien, whatever. Folk i sari, kaftan, jeans. Jeg har endda også fået en invitation til Napoli af en døv 70 årig italiener, da jeg var på loppemarked søndag. Med adresse og det hele. Har pludret løs på internationalt tegnsprog hele ugen. Uafbrudt, ustandseligt. Dag, aften og nat. I byen, på bar, på gaden. Var dælme træt til sidst. Døve har et umætteligt kommunikationsbehov. Det er helt sindssygt. I dag måtte jeg så gå undercover som hørende. Lissom i at ikke sige en klap på tegnsprog. Så folk ikke kan se at man også er døv. Og sådan kunne jeg sidde og betragte folk snakke uden at blive involveret selv. Men det er ikke altid at man kan gemme sig. Men nu er jeg i Danmark igen, hvor alting er visuelt stille. Mindre eksotisk. Kedeligt, faktisk. Snart kommer jeg til at savne det. Men lige nu er jeg dælme træt.

0 tanker om “Det var så Madrid”

  1. Utroligt praktisk i et-eller-andet omfang.. Jeg kunne godt se det underholdende i at sidde langt væk fra en samtale, men stadigt ‘høre’ hvad der blev sagt.

    Hvad er con leche iøvrigt? 🙂

  2. Velkommen hjem, Mette.

    Må man spørge om du kan mundaflæse…eller altså..hvordan kommunikerer du med alle os der ikke kan tegnsprog?

  3. Hogar agradable a Dinamarca!

    Forstår godt at man kan blive mæt af alt det totalkommunikation 24/7. 🙂

  4. Muy bien at have dig hjemme igen 🙂

    Glæder mig til at høre om dine oplevelser, men jeg må vel vente til “sociofobien” har fortaget sig 😉

  5. Preben – ja det er vildt sjovt. Især når man som døv ellers slet ikke kan overhøre folks samtaler. Så er det en gave at sidde og lure løs.

    Con leche betyder såmænd med mælk – og så hælder de det op – varm mælk. Mmm, mini-latte på spansk.

    Marie – jeg kan godt mundaflæse , men ikke så godt, at jeg kan gøre det med alle. Kommer meget an på person + situation. Om de taler tydeligt, bruger kroppen, ikke er bange for at kaste sig ud i det. Og nok også an på mig, hvor frisk jeg nu er. Ellers må der gribes til papir & blyant. Lidt bøvlet – men sådan er betingelserne 🙂

    Pernille – du har gættet rigtigt. Orker ikke lige det der arbejde i dag, så tager fri i dag. Men i morgen skal du nok høre en masse røverhistorier.

  6. Hello Miss Mebbe og velkommen hjem. Lyder som en vældigt god tur:-)

    Her hjemme er der bestemt ikke sydlandsk vejr desværre. Håber din paraply er solid;-)

    LAd os ses til noget kaffe engang i nærmeste fremtid

  7. Heh – jeg ser for mig en hel by fyldt med mennesker der kommunikerer via hemmelige håndtegn – det må da have været festligt, men nu forstår jeg naturligvis heller ikke tegnsprog så jeg ville nok bare have spundet en masser historie på det inde i mit hoved 😀

  8. Åhhhh det var dælme festligt. Det kan jeg godt love dig for. Og det med historierne inde i hovedet – velkommen til døveverdenen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *