Salat – nej tak!

Hvor ville jeg bare ønske at jeg kunne spise salat. Det ønske har jeg ytret flere gange i løbet af de seneste par uger. Har jo været en masse på restaurant, og det har ikke været hver gang, at jeg har været i humør til at fråde mad. Nej, jeg kan ikke lide salat. Eller, det ved jeg egentlig ikke om jeg kan, men jeg nægter at proppe så meget som et eneste lillebitte salatblad ind i munden. Det er over min grænse. Det er klart noget psykisk, det der – men salat, aldrig i livet. Men hvor kunne det være smart at elske salat. Sådan ligesom i, mums, jeg er lækkersulten, jeg napper en gang salat. Det er så feminint, at det næsten smerter. Nippe-nippe. I dag var veninde + jeg så et par machomænd, der bestilte 2 x kæmpe Pussy burgere med dertil hørende superfritter og det dersens aioli. I virkeligheden var jeg ikke særlig sulten, men jeg er sådan set kun til burgeren på Pussys menukort. Eller suppe, hvis de serverer en Mette-suppe. Men i dag var det banansuppe med koriander, så jeg sprang lige over. Det er en kende for avanceret efter min smag. Og nu har jeg bare så ondt i maven. Den burger er fuldstændig hardcore. Hmm, ville altså ønske, jeg var til salat. For jeg tror i virkeligheden at jeg var i salat-mode, allerede inden vi bestilte. Nå, men vi har jo alle vores små særheder.

0 tanker om “Salat – nej tak!”

  1. Du er ikke den eneste. Me too. Og netop sådan noget med psykisk. Det er fordel ved at være kræsen at vi sparer lidt på de grøntsager eller frugt men ulempe de er sunde.. En smule suk herfra men lever stadig godt.

  2. Hehe, ja det skulle være så dyrt at æde salat. Hmm. Men gad altså godt lige at kunne købe nogle piller med sundhed i stedet – men ville alle vel have dem.

  3. Mette, salat mætter bare ikke. Det er bare noget de lader om. Salat er tilbehør. Kvinder der lader som om de lever af salat har enten anorexi eller også sniger de sig hjem og spiser 2 hele med leverståhej bagefter. Trust me. 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *