At være død

Jeg sidder her og gnægger. Hvad er der altså lige med døv og død? Deaf and dead? Deaf and death? Skulle i arbejdssammenhænge google Deaf from South Korea for lidt facts til et portræt til næstkommende blad. Google foreslår ganske nævenyttigt: Death from South Korea. Uhh-uh.

Ja, der er ordmæssigt set ikke så langt fra at være døv til at være død. Fra deaf til dead. Bortset fra det, synes jeg ellers at døve mennesker er noget af det allermest livskraftige (og glade) der findes. 

Nåmen, det sender mig også down at memory lane. Jeg glemmer ikke verdenslegene for døve i 1997 af mange årsager. Især ikke de grimme nylon rygsække, der i masseoplag blev produceret til selve lejligheden. Ham der havde trykt logoet må have fået en hjerneblødning da han skrev teksten til logoet. Hvilket resulterede i at omkring 4000 (mit gæt) døve mennesker i København flashede en rygsæk med teksten:

World Games of the Deadf 1997.

0 tanker om “At være død”

  1. Uh ja… Har hældt min rygsæk ud, for ejj… Gu’ vil jeg ikke gå med sådan en nylon-rædsel med verdenslege for zombier 1997 trykt på.

  2. He he, det husker jeg godt. Jeg undre mig bare over, hvorfor de ikke trak partiet hjem og lavede nogle nye – det var da en gedin fejl.
    Men ja ja, ak ak und a little vé.

  3. HøHøHø … det er faktisk groft!! Men også lidt sjovt.

    Det kunne jo løses ved at undlade at bruge “Døv” og i stedet huske at kalde alle os andre “Hørende”. Så hed det bare World Games – og så kunne vi andres hedde “World Games for the hearing”.

    Men ok … måske lidt upraktisk, når vi i alle mulige sammen hænge skal hæfte “…hearing, seeing, non-paralyzed…” på alt muligt 🙂

  4. Hehe jeg syntes det var vildt sjovt… lidt af en bommert!

    Ville være ret skægt, hvis døve var “normaliteten” og alle hørende så måtte være “hørende” – i en lidt utopisk verden 🙂

  5. Jeg er jo nærmest kun en måned gammel i denne verden, og sammenlignet med en baby synes jeg, at jeg er forholdsvis med på det meste.. Men er du selv døv, Mette, eller arbejder du med det på en eller anden måde? Synes nemlig også du har nævnt noget om det i andre indlæg.. Måske har jeg bare været totalt blind indtil nu..

  6. Stine – ja, vi er nogle, der stadig griner 🙂

    Sylejma – jeg er skam selv døv. Man skal nok have læst med længe for at vide det. Skilter ikke ligefrem med det herinde, medmindre der er nogle ting, der er lige i øjet.

  7. Jeg skilter jo heller ikke ligefrem med min højde, vægt, hårfarve eller pigmentforandring, det er det der er så befriende ved at blogge.. man mødes med en masse forskellige mennesker, som man måske aldrig var kommet i kontakt med ellers, omend det er på et forholdsvis udetaljeret/unuanceret grundlag af tolkede ord og situationer.. Men dejligt, jeg synes jo desværre det er lidt det samme at møde en døv, som at møde en, der taler et sprog jeg ikke forstår og ikke kan tale.. jeg indrømmer at jeg også derfor sjældent tager kontakt, medmindre det er strengt nødvendigt, det er jo ikke altid man lige harpapir og blyant på sig.. og herinde er der ikke de grænser, det er da skønt..!

    Og så kan jeg bedre forstå, at du og andre kunne huske en stavefejl på en 10 åe gammel rygsæk.. for sjovt er det nu..!

  8. Ja det er netop det fede ved blog – man får et indblik i andre menneskers univers. Og får ny indsigt.

    Synes da det er synd, at du helst ikke vil tage kontakt til døve med mindre det er strengt nødvendigt – men sådan er der nok rigtig mange der føler. Men de fleste døve er derfor også vant til selv at tage initiativ (indtil man ikke orker mere)

    Så er det jo heldigt at nettet findes – der er alle lige 🙂

  9. Det er ikke fordi, at jeg ikke VIL tage kontakt til døve.. jeg synes jo bare, det er svært at finde et sprog at tale sammen på.. Jeg er måske bange for at komme til at ligne en dum Gæt&Grimasser – deltager og være bange for at en døv ville fæle at jeg gjorde grin med vedkommende, selvom det ville være mig på alle fire.. medmindre jeg ville skrive ned på papir og taler gennem skriftsproget.. Men man kunne måske sms´e, det havde jeg ikke lige tænkt på.. “i disse moderne tider” ..jeg ville nu aldrig afvise henvendelse fra en døv, hvis det var.. Jeg er sådan lidt typen, der gerne tager en omvej for at hjælpe en blind til den rigtige perron eller til den rigtige adresse.. men døve er jo selvkørende på den måde, så måske derfor er der ikke rigtigt anledninger til at komme i kontakt.. Måske er det derfor..

  10. Jeg ved ikke om jeg skal blive nervøs, Lizelotte 😉

    Sylejma, ja, det er egentlig lidt spændende at få indblik i hvad folk tænker, NÅR de møder en døv… virker jeg dum? Fornærmer jeg personen? Men jeg kan roligt sige, at vi KUN blir glade hvis folk forsøger, uanset hvor ubehjælpsomt det er – faktisk er det langt mere fornærmende, hvis personen mumler et undskyld og render sin vej. Så kan man som døv godt blive lidt sådan… nårh, endnu en, jeg fik skræmt væk. Alt andet end det der undskyld!

    Men ellers har du jo ret i at døve er selvkørende, så det er slet ikke hjælp eller noget vi skal bruge, det døve har brug for er simpelthen at blive set på som alle andre mennesker 🙂

    PS. Men sommetider er det rart at lige spørge sidemanden i toget om hvad der bliver sagt over højtaleranlægget, hvis toget har stået stille i 5/+ minutter.

  11. Du godeste, hvor er det skønt det her, jeg vidste ik´ engang før nu, at jeg syntes det var et problem, at jeg aldrig har taget kontakt til en døv.. det er da egentligt lidt mærkeligt.. hm, men så mange er der vel heller ikke af jer, eller hvad. Og jeg er generelt nok et ret åbent, snakkende/(også med hænder, arme, øjne, ben.. næsten), som nærmere ville synes det er ret befriende, hvis en døv ville prikke mig på skulderen og spørge hvorfor DSB (igen) ik´ helt holdte sig til køreplanen. Hvordan ville du egentligt gøre det, ville du skrive det ned?

    Jeg har jo gået på arkitektskolen, og der havde vi et “tilgængeligheds-kursus”, sådan et tema om hvad man kan gøre for at afhjælpe de mest oplagte problemer i forhold til folk med et fysisk handicap.. Og der gik vi nogle stykker rundt med en blind, som fortalte os om hvordan han fandt rundt og hvilke problemer han især oplevede, de forskellige steder. Derudover var der et par kørestolsbrugere.. men jo ingen døve. Og det undrede jeg mig ikke over dengang, for jeg ser det ikke på samme måde som et handicap, selvom jeg godt kan sætte mig ind i at det kan give problemer.. Så som sagt, så tænker jeg nok bare på døve, som nogen der taler et helt andet sprog, jeg ikke forstår..

    Og så vil jeg indrømme, at når jeg på afstand har set døve “tale” sammen, så har jeg faktisk ofte tænkt på, at vi hørende kunne lære noget af det. At være fokuseret på den, vi taler med.. I bliver nød til at se på den anden person, vi hørende kan sagtens bare sige ja ja og nej nej og egentligt ikke helt høre efter alligevel..

    Hvis du nu havde skrevet på et stykke papir til mig, om hvorfor toget ikke kørte, så skulle du nok lige finde noget andet end et hjørne af “Ud&Se”.. for jeg knævrer jo ofte løs(ligesom nu), og jeg ville jo ikke kunne nøjes med en enkelt sætning, så ville jeg nok fortsætte..
    Måske overfalder jeg også den næste døve jeg møder, med min medbragte A4 blok og tvangsindlægger vedkommende til en hyggesnak. Kunne være hyggeligt, hvis det så var dig, Mette 🙂

  12. Tomas – nej det ved jeg godt nok ikke – gør du? 🙂

    Hehe… jamen da. Jeg har hørt om arkitekter, der har haft tilgængelighed i baghovedet. Der var vist engang en kvindelig arkitekt, der har skrevet en opgave om døvevenlig arkitektur. Hmm, men har ikke læst den, men kan i hvert fald forestille mig at samtalekøkkener er super døvevenlige, for der står man jo vis a vis med hinanden mens maden tilberedes. Men det er nu svært at hakke løg og holde en samtale kørende på tegnsprog.

    Men det sværeste er nok alle de “spøgelseslyde” – alle de informationer, der kun er tilgængelige gennem lyd. Højtalere og sådan. ITu har vist også en “spøgelse” der hjælper gæsterne rundt – for mig er sådan en fætter nok ikke ret meget bevendt.

    Er egentlig ikke i tvivl om at folk hellere end gerne hjælper med at formidle lyd informationer, så har man jo også sendt dem hjem med noget at tænke over.

    Men ellers burde vi døve blive bedre til at medbringe blokke selv. Helt sikkert. Og hold du endelig fast i at døve mere er nogle, der taler et andet sprog, end sådan egentlig handicappede, for det er sådan vi også selv ser på sagen. Og prik du endelig mig på skulderen, hvis du støder ind i mig :-)For så mange er vi nu heller ikke..

  13. hahahahaha det er da alt for sjovt. Tak for endnu et godt grin og så kan jeg også lige tilslutte mig den med at døve bestemt ikke er døde….mange hørende går rundt og ser meget mere døde ud. I fægter jo med armene, så alle kan se der er gang i jer!!;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *