Nøgler væk

Jeg har det med at smide ting væk. Senest er det mine nøgler der er røget sig en tur. Og det værste er, at jeg faktisk nærmest selv har bedt om det. Tog ud og løbe i lørdags, og nøglerne kom i lommen. Tænkte lige, at jeg skulle huske at tage dem i hånden, når jeg kom op i omdrejninger. Og så kommer jeg først i tanke om det, da jeg står ved Trianglen – uden nøgler i lommen. Hmm. Jeg fik vist spænet meget rundt den dag, men det hjalp ikke – væk var de. Altså, hvad med at lade nøglerne ligge i stedet for at tage dem op? Ejermanden vil jo nok ile tilbage så straks denne opdager tabet. Heldigvis havde en veninde ekstranøgle, så jeg behøvede ikke at konsultere min nye ven låsesmeden. Nu er der bare den hage ved hele sagen, at det er mine sidste nøgler til både lofts-og kælderrum der er røget sig en tur. Det betyder så at jeg ikke kan få opmagasineret mit ragelse i soveværelset nogen steder – eller at fiske noget frem fra gemmerne. Hmm, har mailet politiets hittegodskontor i håb om at de er dukket op der. Gad vide, om nogen finder på at smide nøgler i postkassen – og hvor de så ender henne? Som allersidste udvej må jeg nok finde en allieret med noget avanceret værktøj, så de der låse kan saves op, eller hvad man nu gør. Hmm.

0 tanker om “Nøgler væk”

  1. Smed en gang næglerne til mit kælderrum væk. Efter at det var fyldt op med alt mulig skrammel.
    Måtte skrue hele døren af, da jeg skulle flytte.
    (skruede den pænt på plads igen, og ingen har kontaktet mig for at få nøglen til den monstre store hængelås).

  2. Skrue hele døren af… uh, lyder ikke HELT optimalt. Gad vide hvad de næste beboere egentlig sagde? Kan man ikke bare smadre hængelåsen. Eller noget.

    Er sikkert ikke den første, der har stået i sådan en situation. Findes sikkert mange lige så letsindige mennesker som mig derude.

  3. Ok, stor boltsaks. Sådan en har jeg naturligvis ikke i min handywoman-taske, men det er jo rart at vide, hvad der skal til. Nu satser jeg så på at nogen har fundet nøglerne.

  4. Okay, jeg har min nøgle- men min kammerat, har smidt min ekstra nøgle væk. Han får ikke mange venlige ord med på vejen, når jeg leder efter min nøgle, bedst som jeg, skal ud af døren og nå bussen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *