Tømmerkvinder

Gør ondt i hver eneste lille del af mig. I samtlige led og inde i hovedet. Lider af den sygdom som ingen har ondt af, som min gode farmor altid siger. Var til sommerfest med arbejdet i går. Der var en hel del mere liv i kollegerne end forventet. Var med i planlægningsgruppen. Vi havde planlagt at tvinge kollegerne til at spille kajak-polo ved Amager Strandpark. Vældig sjovt. Prøvede lidt at skubbe hinanden i vandet. Og så fik vi masser af rosé vin på finfin restaurant. I selskab med en hel masse plastikkirurger, der krammede med hinanden. Meget mærkeligt. De sagde, at det kom i avisen i dag. Og så begyndte de at gramse på min kollega. Og så var der endnu mere vin – ikke just på Brixtofte-manér, men nok til at jeg i dag har voldsomme tømmerkvinder. Og så var der lige en suspekt bar, en masse shots og white russians. Interessant indblik i nye sider af kolleger. Håber ikke, jeg har flashet for mange pinlige sider. Drikker aldrig igen. Hader at have t-kvinder. Der er absolut ikke noget charmerende i at have hovedet nede i toiletkummen. Især ikke, fordi jeg også har ondt i samtlige muskler, som jeg end ikke var klar over fandtes. Heldigvis er der ikke nogen aftaler i dag der lægger pres på mig.

0 tanker om “Tømmerkvinder”

  1. Jeg har ondt af dig – du lyder som jeg havde det for 13 dage siden efter min søsters bryllup. Og hvis der blev serveret white russians forstår jeg godt dine kvaler i dag, de smager altså godt!

    God bedring 🙂

  2. Sorry.
    Men har aldrig ondt af folk med tømmerhoved. Man er jo selv ude om det.
    Men det er jo også let for mig at være hellig, når jeg stort set aldrig drikker.

    Okay. Jeg har meget ondt af dig. :-p

  3. Stine – ja, man vil gerne have lidt medlidenhed… det lyder som der ikke blev sparet på noget til din søsters bryllup! Og white russians – mmm, lækkert – er dog meget i tvivl om det nu er en mandedrink…

    Froggy – tak – og lyder fornuftigt, ellers 🙂

  4. Det lyder som en fed sommerfest, men nu ved jeg jo hvem der arbejder der hvor du er, så jeg kan ikke liiige forstille mig dem bælle white russians. Må huske på, at ikke undervurdere en god fests indvirkning på folk.

  5. Hvis der nu bliver smidt lidt sympati den ene vej, bliver der så også smidt den anden vej?

    Den korte historie: For mange fadøl og for lidt vand i går aftes. Hovedpine meget tidligt i morges, da vækkeuret ringede. Skulle agere flyttehjælp. Ud af døren lidt forsinket og lidt skidt tilpas. Venter en halv time på destinationen. Ringer utålmodigt til kammerat og får at vide, at det da først var i morgen. Tager slukøret hjem. Jøsses hvor kan man føle sig dum.

  6. Klejs – hehe, ja, er du lige overrasket? Faktisk er det værre endnu, jeg nøjedes med white russians, nogle af de andre bestilte fade med shots – små grå og den slags.

    Rasmus – du får god fuld sympati herfra. Lyder lidt, meget, kedeligt. Men til gengæld havde du det nok rigtig godt, da du så atter kunne smide dig om på sofaen/på sengen.

  7. Haha… stakkels dig, men det lyder til, at du havde en ret skæg aften sammen med de der skøre mennesker 🙂

  8. Der blev ikke sparet på noget til søsters bryllup. Det var en fantastisk fest, men det bedste var at se, at det blev nøjagtigt som de ønskede sig det.

    Og jeg synes ikke white russians er en mandedrink – jeg elsker den i hvert fald!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *