The Royal Cafe

udsnit.jpg

I eftermiddags var veninde og jeg ved alle (primært feminine) design- og indretningsonanisters våde drøm: Den nyåbnede The Royal Cafe. På Amagertorv, i stueetagen af Royal Copenhagens flagshipsstore, kan man finde Royal Copenhagens nye og pragtfuldt indrettede café. Det finske brød og hyldeblomstsaften vi nippede og sippede til, var egentlig ikke så specielt i forhold til de ublu priser. Nogle sindrigt konstruerede kager i en kagemontré gik ikke vores skarpe blik forbi, de fristede, men af slankehensyn sprang vi over for motionens skyld. Men så var var indretningen til gengæld alle pengene værd. Var simpelthen nødsaget til at gå rundt og kigge på alt det fine-fine-fine. Den café bliver altså en fast bestandsdel af min rutinemæssige pilgrimsvandring op og ned af etagerne i Illums Bolighus, over til Royal Copenhagen, ned til udsalgene – og så skal jeg næste gang runde den visuelle oplevelse af med en smushi; et rundt stykke gammeldags dansk smørrebrød, der er lige så fint udformet som sushi. Har du en indretningsfetichist i maven, kan det ikke gå hurtigere med at se at komme forbi. Jeg har fået en million små, fine og pastelfarvede ideer til hvordan jeg fremover skal feminazificere det lille Hjem med glimtende lysekroner og sart lyserøde botaniske input.

0 tanker om “The Royal Cafe”

  1. Ja, afsted med dig. Ud fra din blog at dømme er jeg SIKKER på at du ville ELSKE det sted. Og tag deres menukort med hjem – det kan man nemlig også.

  2. Froggy – jeg undgår det selv ved at undgå at have noget som helst usundt i huset… men taber tit kampen i supermarkedet 🙂

    Feminazificere. Ja, der var engang en anden blogger, der mente, at vores samfund var blevet feminazificeret… var ikke just enig med ham, men egentlig et sjovt udtryk. Nå men Rasmus, caféen er unægteligt noget tøset.

  3. Har heller ikke noget usundt i huset – lige bortset fra nogle doublestuffed Oreos og 400 gram Lind-chokolade.

    Og så bor jeg kun 100 meter fra en Seveneleven.

  4. Rasmus – har du en blog? Den har jeg altså ikke set?

    Froggy – jahm, så er det nok svært at holde fingrene fra fadet… du har min fulde forståelse.

  5. Rasmus – rigtig flotte billeder! Arbejder du med dem – eller noget andet? Og det lyder som du ikke bor i Danmark, eller hvordan?

  6. Jamen tak! Billederne er nu bare en fritidsinteresse – en måde at stresse af på.

    Min bopæl er vist et lidt løst begreb. Indtil videre bor jeg i Danmark, men jeg er blevet tilbudt et job i udlandet, som jeg har takket ja til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *